Det ligger helt naturligt for os spejdere at værne om vores natur, men hvordan kan vi arbejde med at indføre mere bæredygtig mad på vores ture og sommerlejre? Wide har taget en snak med Rikke Thorøe Grønning, der både er glad spejdermor og chefkonsulent hos Økologisk Landsforening. Hun fortæller, om hvordan man med få greb kan starte snakken om bæredygtighed, økologi og det at bruge måltidet som en aktivitet ude i spejdergrupperne.
Bæredygtighed
Passion for bæredygtig mad
Opmærksomheden på at omstille vores madlavning i en mere bæredygtig retning blæser gennem vores samfund i disse år. Andelen af økologiske produkter, der sælges i supermarkederne, stiger år for år, og antallet af flexitarer, vegetarer og veganere stiger markant - ikke mindst blandt den yngre del af befolkningen. Men hvad dækker bæredygtig madlavning egentlig over? Det har vi spurgt chefkonsulent Rikke Thorøe Grønning fra Økologisk Landsforening om.
“Når vi snakker om at lave mere bæredygtig mad, så handler det ikke blot om at putte en ekstra gulerod i kødsovsen, men om at begynde at tænke hele vejen rundt om måltidet. Det er både de råvarer, vi bruger, det måltid vi laver, den måde vi laver det på, samt de mængder vi spiser eller smider ud. Selv er jeg glad spejdermor til to, og som jeg oplever madlavningen i gruppen, så er der et kæmpe potentiale i at begynde at tænke madlavningen på lejre og ture mere bæredygtigt. I Økologisk Landsforening har vi gennem en lang række år arbejdet med at omstille institutioner og storkøkkener til mere bæredytig og økologisk mad. Som enhver ændring kan det synes bøvlet til at starte med, men vores oplevelse er, at så snart man begynder at tænke madlavning bredere, så resulterer det i et større engagement, sjovere madlavning og bedre mad,” fortæller Rikke Thorøe Grønning og fortsætter,
“Samtidig sikrer en mere bæredygtig og økologisk madlavning, at vi kan højne biodiversiteten, ligesom vi kan skåne vores natur, grundvand og krop for en række uhensigtsmæssige sprøjtegifte. Hvis vi på samme måde begynder at sænke indtaget af kød, øge mængden af bønner, linser og lokale grøntsager og tænke over, hvordan vi kan reducere madspild, så kan vi også sænke vores negative klimapåvirkning.”
Er der forskel på ikke-økologisk og økologisk, når man ser med klimabriller?
Forskning viser, at økologisk landbrug har en mindre udledning af klimagasser målt pr. hektar landbrugsjord end konventionelt landbrug. Men når økologiske landmænd hensyn til natur og sundhed ikke anvender pesticider og kunstgødning, har økologiske landmænd i vores del af verden typisk et mindre udbytte i marken. Forskere debatterer derfor, om konventionelle fødevarer kan have et mindre klimaaftryk målt pr. kilo færdigvare. Reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser dog, at klimaaftrykket for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau.
Kilde: Økologisk landsforening
Brug sæsonerne og de lokale muligheder
En del menuer på spejderture og lejre byder på helt klassiske retter, der er relativt nemme at lave over bål. Men hvordan kan man som spejderleder få inspiration til at tænke madlavningen ind som aktivitet på en anden måde?
“Der ligger store muligheder i at tænke sæson og lokale råvarer ind i madlavningen. Det gør både, at klimaaftrykket fra transport mindskes, og at man får friskere råvarer at lave mad af. Her i foråret er det oplagt at bruge spinat, asparges og rabarber, mens der til sommer vil være større mulighed for kartofler og forskellige friske salater. Til de lidt mørkere måneder er det oplagt at bruge en masse kål, da grøntsagen holder sig frisk længe.
Spejderne er verdensmestre i at bruge sommeren til at tage på lejre over hele Danmark, og i den periode bugner de danske marker af gode grøntsager. På en lejr kunne det derfor være oplagt at kontakte en lokal landmand for at høre, om der var mulighed for, at spejdergruppen kunne komme forbi, se produktionen og tage grøntsagerne med tilbage til lejren. Tage mad fra jord til bord – helt bogstaveligt. Madlavningen kan også suppleres af råvarer, man kan hente i skoven eller ved stranden. På den måde bliver mad ændret fra at være en funktion til et måltid og bliver i stedet en hel aktivitet for spejderne,” uddyber Rikke Thorøe Grønning
Pris og snak i ledergruppen
Det kan føles svært at købe ind til spejdergruppens weekendtur for spejdernes egne penge, hvis man ikke bruger pengene på de billigst mulige varer i supermarkedet. Den følelse genkender Rikke Thorøe Grønning til fulde: “Det er en helt naturlig ansvarsfølelse, som vi bl.a. også ser hos institutioner og på skoler, hvor man på samme måde gerne vil have økonomien til at række så langt som muligt. Ved at omlægge til en grad af økologi og sammensætte måltidet med en større vægt på grøntsager i stedet for helt så meget kød, kan man både øge den økologiske andel og samlet gøre måltidet mere bæredygtigt uden en højere pris.
“En måde ændre sin indkøbspolitik kunne være at starte med at udskifte basisvarerne med økologiske produkter - fx mælk, gulerødder og havregryn. Det er et skift, der vil have lille økonomisk påvirkning på det samlede lejrbudget, men vil have en positiv påvirkning på natur og biodiversitet. Det er en snak, man med fordel kan tage rundt om lejrbålet i ledergruppen, så der opstår fælles fodslag og tilgang til indkøb og madlavning i gruppen. Det vil sikre, at det bliver nemmere at foretage et ‘holdningsindkøb’ på vegne af fællesskabet. Så er det ikke længere din egen holdning, men hele fællesskabet der står bag.”
Hvordan kommer vi i gang?
Som spejderleder kan det lyde lidt overvældende at skulle tage stilling til økologi, bæredygtig mad og klimavenlige retter på én gang. Men ifølge Rikke Thorøe Grønning er der tre trin, der kan gøre de første skridt mere overskuelige: Først og fremmest skal I tage snakken i ledergruppen, om hvordan I ønsker at lave mad i jeres spejdergruppe. Bagefter skal I prøve det af og gøre jeres egne erfaringer. Det tredje trin er at huske at involvere spejderne i madlavningen - det skaber både ejerskab, gør det sjovere at lave mad og får retten til at smage bedre.”
