Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Bæredygtighed

Arbejd med bæredygtighed i gruppen

Vil du som spejderleder arbejde mere med bæredygtighed? Så er her nogle idéer og tips til, hvordan du kan komme i gang!
09. november 2023
Af: Redaktionen
Vil du som spejderleder arbejde mere med bæredygtighed? Så er her nogle idéer og tips til, hvordan du kan komme i gang!

Naturen er en hjertesag for Det Danske Spejderkorps. Det er her, at børn, unge og fremtidige generationer får lov at opleve, røre, dufte og grave. 

I naturen er der højt til himlen og plads til alle typer af mennesker. Det er her, at vi får våde sokker, farer vild og finder vej igen. Vi bliver klogere på naturen, og vi mærker dens kræfter – både dag og nat. Det udvikler os som mennesker. 

I Det Danske Spejderkorps vil vi gerne passe på naturen. Derfor bliver vi i stigende grad nødt til at spørge: Hvilken fremtid for naturen og for verden, vil vi gerne have? 

Og hvilke konkret initiativer kan vi som spejderledere gøre for at skabe en bedre fremtid for naturen og for den generelle bæredygtighed? 

I foråret 2023 godkendte korpsledelsen i Det Danske Spejderkorps en bæredygtighedspolitik.

Den indebærer blandt andet, at vi:

  • Handler og tager aktiv stilling til vores adfærd og forbrug   
  • Har viden om naturen, og hvordan vi i vores arbejde passer bedst på den   
  • Anvender en tilgang præget af konkret handling, nysgerrighed og optimisme

FAQ om arbejdet med bæredygtighed til spejder

Om aktiviteten skal involvere alle i gruppen, eller du kan starte med en enkelt gren afhænger af dit ambitionsniveau. Du kan lægge både stort eller småt ud.
 

Der findes allerede en række mærker, som berører bæredygtighed og flere er på vej. Du kan blandt andet finde inspiration i følgende mærker: 

  • Jord til bord
  • Nørd 
  • Mad i fokus
  • Spis naturen

Du kan også vælge at igangsætte helt nye projekter og indsatser i din gruppe. 

Læs om hvordan Hjalte Gruppe startede arbejdet med bæredygtighed.

Det er næsten kun fantasien og dine egne interesser, der sætter grænser for, hvilke retninger, du kan gå i. Fx øget biodiversitet, naturforståelse, klima, træplantning, lejrplanlægning, håndtering af affald, mad eller transport. 

Nedenfor kan du læse flere historier fra spejdergrupper, som har arbejdet med bæredygtighed, ligesom du kan finde information om landsdækkende projekter, som omhandler bæredygtighed.

Biodiversitet:  

Vilde Rødder

Krible Krable-mærke

Skovens Dyr-mærke

 

Klima:  

Der er over 40 idéer til spejder-aktiviteter, som har med klima og miljø at gøre – alt fra at lave et appelsinlys til at bygge en vindmølle.

Hold også øje med de kommende aktiviteter hos Science Pirater, som har klima-aktiviteter klar til jer i 2024! Se mere her.

Læs om Hjalte Gruppes erfaringer med at afprøve helt nye madvarer her.

 

Træplantning:  

Både Klosterspejderne og Ræven Skibby Trop & Flok har gjort sig erfaringer med at plante træer på egne arealer. Læs om Klosterspejdernes erfaringer her. 

 

Affaldssortering:  

Tjek aktiviteten Affaldslinjen og find ud af, hvor lang tid det tager naturen at nedbryde forskellige former for affald. Beskrivelsen af aktiviteten findes her.

Overvej også at lave en Affaldssorteringsstafet? Læs beskrivelsen af aktiviteten her.

 

Mad:  

Jord til bord-mærke

Mad i fokus-mærke

Spis naturen-mærke

Læs også om Hjalte Gruppe, hvor de spiser grøntsagsbaseret og hold øje med den nye spejderkogebog med fokus på grøn bålmad, som sendes ud til alle spejdergrupper i løbet af 2024. Hvis du vil finde ud af mere om kogebogen, kan du læse denne artikel. 

 

Hytten: 

Se hvordan du kan hjælpe med at gøre jeres hytte mere bæredygtig ved at give den et klimatjek. Du kan endda se, hvad andre spejdergrupper har gjort for at skaffe midler til at renovere deres hytter her.

Det kan fx være med dine andre spejderledere, lokale kræfter i lokalsamfundet, større aktører og fonde.

Flere og flere i samfundet interesserer sig for bæredygtighed, og det kan du måske få glæde af i, hvis du overvejer at sætte noget i gang, som andre end blot jeres gruppe kan tage del i lokalt eller nationalt.

Husk at du altid kan tage fat i jeres bestyrelse, hvis der er større projekter, som du har lyst til at sætte i søen. Du er også mere end velkommen til at tage fat i Tobias Lau, der er projektleder for bæredygtighed i Det Danske Spejderkorps. 

Hvis der er tale om konkrete indsatser i din gruppe, som du gerne vil i gang med, kan det altid være en hjælp at tage fat i din gruppes bestyrelse. 

Du kan eventuelt på forhånd have nedskrevet formålet med projektet samt de udfordringer, som du kan komme til at stå over for. Blot for at tydeliggøre for dig selv og din gruppe, hvad du gerne vil have ud af projektet. 

Du er også altid velkommen til at tage en snak med Det Danske Spejderkorps projektleder for bæredygtighed, Tobias Lau – skriv til tol@dds.dk eller ring på 8188 4281.

Der er allerede mange spejdere, der er gået i gang med at arbejde mere med bæredygtighed. 

Læs nogle eksempler på, hvad Klosterspejderene i Tønder laver her og hvad Hjalte Gruppe i Roskilde har gang i her og læs om, hvad korpskontoret er ved at sætte i søen her.

Helt generelt: Har du enten store idéer eller brug for konkret hjælp til at komme i gang, så tag gerne fat i Tobias Lau, der er projektleder for bæredygtighed, på mail tol@dds.dk.

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her