Vild leg gør børn stærkere
Når legen bliver vild, bliver spejderne afhængige af hinanden. De mærker hurtigt, at legen kun fungerer, hvis alle er med, og hvis man justerer sig efter hinanden. Hvis én bliver utryg, må tempoet sænkes. Hvis nogen går for hårdt til den, stopper legen.
Det lyder simpelt, men det er grundlæggende træning i empati og medfølelse. Spejderne lærer at aflæse hinandens signaler, ikke fordi en voksen fortæller dem, hvad de skal gøre, men fordi legen kræver det. De lærer, at fællesskabet har betydning, og at deres egen adfærd påvirker andre.
Vild leg udvikler selvkontrol og følelsesmæssig robusthed
I tumlelege, kamplege og vilde fangelege skal spejderne hele tiden regulere sig selv. De skal kunne stoppe, når der bliver sagt stop, skrue ned, hvis en anden bliver utryg, og lade være med at gå “all in”, hvis det ødelægger legen. Det er selvkontrol.
Samtidig lærer spejderne at håndtere stærke følelser. Vild leg går ikke altid som planlagt. Nogen falder. Nogen tør ikke alligevel. Nogen taber eller bliver frustrerede. I spejderfællesskabet kan de øve sig i at komme igennem det, ikke uden om det. Når en spejder oplever: “Jeg turde ikke første gang, men anden gang gjorde jeg” eller “Jeg blev sur, men vi fandt en løsning”, opbygges en stille, men solid robusthed.
Vild leg styrker kroppen og glæden ved bevægelse
Vild leg er fuld af bevægelse. Spejderne klatrer, hopper, ruller, løber og balancerer i ujævnt terræn. Det styrker balance, koordination, styrke og kropsbevidsthed, men lige så vigtigt: det giver bevægelsesglæde.
Når kroppen bruges i leg, bliver bevægelse forbundet med noget positivt. Spejderne får erfaringer med, at deres krop kan mere, end de troede, og at det er sjovt at bruge den. Den kropslige mestring er et vigtigt fundament - både i spejderlivet og senere i livet.
Vild leg udvikler mod og dømmekraft
Hvis børn aldrig møder risiko, lærer de heller ikke at håndtere den. Vild leg giver spejderne mulighed for at øve sig i at vurdere situationer og træffe valg. De tænker: “Kan jeg nå helt derop?”, “Er denne gren stærk nok?”, “Skal vi lave en regel for, hvor vi hopper fra?” De lærer at overveje konsekvenser, vælge strategier og justere deres handlinger.
Samtidig har vild leg en antifobisk effekt. Frygt for højder, fart, mørke eller vand mindskes, når spejderne får lov til at nærme sig det skræmmende i små, overskuelige skridt - i deres eget tempo og med trygge voksne i nærheden. Mod vokser ikke ved at undgå frygt, men ved at erfare, at man kan håndtere den.
Vild leg gør børn og unge livsduelige
Alle disse erfaringer samler sig i én vigtig pointe: Vild leg giver børn og unge mulighed for at øve livet. I vild leg får de lov til at prøve noget, der er svært. De mærker både frygt, spænding og glæde. De oplever, at de kan fejle og rejse sig igen. Og de er en del af fællesskaber, hvor man bakker hinanden op. Det skaber spejdere, der har større tro på sig selv, som kan håndtere modgang, og som tør kaste sig ud i nye udfordringer. Spejdere, der ikke går i stå, når noget ser lidt vildt ud - men som har mod på at prøve.
Artiklen bygger primært på forskning i risikofyldt leg af Ellen Beate Hansen Sandseter, særligt hendes arbejde med børns risikotagning i leg og balancen mellem frygt og fryd (Sandseter, E. B. H. (2010). ‘It tickles in my tummy!’ – Understanding children’s risk‑taking in play through Reversal Theory. Journal of Early Childhood Research, 8(1), 67–88).) Samt artiklen: What is the Relationship between Risky Outdoor Play and Health in Children? A Systematic Review af Mariana Brussoni et al. (2015).
