Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Hjælp til kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan
    • Strategier og mærkesager
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Inspiration

Hvad er vild leg?

Børn og unge elsker leg. Også den leg, der indebærer en risiko for, at noget kan gå galt. Ikke fordi de vil komme til skade, men fordi det giver et sug maven. Det viser forskningen i risikofyldt leg. Den norske forsker Ellen Beate Sandseter har for eksempel undersøgt, hvorfor børn og unge opsøger leg, der både er spændende og en lille smule skræmmende. Hendes forskning peger på noget centralt: Det er netop balancen mellem fryd og frygt, der gør legen meningsfuld for børn. Vild leg er derfor en naturlig del af børns udvikling - og en helt naturlig del af spejderlivet.
13. maj 2026
Af: Redaktionen
Børn og unge elsker leg. Også den leg, der indebærer en risiko for, at noget kan gå galt. Ikke fordi de vil komme til skade, men fordi det giver et sug maven. Det viser forskningen i risikofyldt leg. Den norske forsker Ellen Beate Sandseter har for eksempel undersøgt, hvorfor børn og unge opsøger leg, der både er spændende og en lille smule skræmmende. Hendes forskning peger på noget centralt: Det er netop balancen mellem fryd og frygt, der gør legen meningsfuld for børn. Vild leg er derfor en naturlig del af børns udvikling - og en helt naturlig del af spejderlivet.

Vild leg er den leg, hvor der er lidt mere spænding, lidt mere udfordring og lidt mere sug i maven end i den almindelige leg. Det er dér, hvor børn og unge prøver noget, der ligger lige på kanten af det, de allerede mestrer.

Ellen Beate Sandseter er professor ved Dronning Mauds Minne-seminarium i Trondheim og har i mange år forsket i effekterne af risikofyldt leg. Hun definerer risikofyldt leg - eller vild leg - som:

“Spændende og udfordrende leg, der indebærer en grad af usikkerhed og mulighed for fysisk skade.”

Det betyder ikke, at legen er farlig. Det betyder, at barnet må bruge sin dømmekraft, mærke sin krop og vurdere situationen. Og at det sker i trygge rammer, hvor der er voksne og fællesskaber, der støtter. I Sandseters forskning beskriver børn, hvordan de i vild leg ofte føler sig både spændte og lidt bange på samme tid. Men som regel er det spændingen, der fylder mest. Det er her, det “giver et sug maven”, og det er netop dét, der gør legen værd at vende tilbage til igen og igen.

Seks former for vild leg

Sandseters forskning viser, at vild og risikofyldt leg typisk viser sig i seks genkendelige former. Det er alle sammen lege, hvor børn og unge udvikler mod, kropskontrol og selvstændighed:

  • Højde – at klatre, balancere og hoppe ned
  • Fart – at løbe, kælke, cykle og rutsje
  • Farlige redskaber – at bruge kniv, sav, økse og værktøj
  • Farlige elementer – leg tæt på vand, ild, dybder og bakker
  • Tumle- og kampleg – at bryde, trille og lege vilde fangelege
  • Borte-leg – at bevæge sig uden for de voksnes synsfelt og udforske på egen hånd

Vild leg er spejderaktiviteter

Hvis du kigger på listen, vil du sikkert genkende det meste fra spejderlivet allerede. Når spejdere klatrer i træer, løber med høj puls gennem skoven, snitter med kniv, tumler i græsset, tænder bål, færdes i mørke eller sendes på opdagelse uden en voksen lige ved siden af - så er det vild leg. Ofte uden at vi kalder det det. 

Men selvom vild leg ikke er noget nyt, vi skal opfinde i spejderarbejdet, er det alligevel værd at være bevidst om som spejderledere. Den vilde leg, der allerede findes - i friluftslivet, i patruljen, i legen og i de oplevelser, der opstår, når børn og unge får lov til at prøve sig selv af i naturen er vigtig for børns udvikling. Og netop derfor er det så vigtigt, for os at værne om den og give spejderne de bedste forudsætninger for at opleve den vilde leg til spejder.

En invitation videre

Denne artikel er indgangen til Vild leg i det fri.
I de næste artikler dykker vi ned i:

  • hvorfor vild leg er særlig vigtig i en tid præget af forsigtighed
  • hvad børn og unge får ud af vild og risikofyldt leg
  • hvordan spejderledere kan støtte mod og dømmekraft
  • hvordan de seks former for vild leg kan se ud i praksis
  • og hvordan vi skaber trygge rammer, uden at tage kilden ud af legen


For vild leg starter med forståelse. Og fortsætter med modet til at give plads. 

Vild leg gør børn stærkere
Vild leg er vigtigere end nogensinde

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her