Leg med elementer – når spejdere er tæt på noget, de ikke styrer

Børn opsøger lege, hvor de er tæt på noget, der ændrer sig. I spejderlivet sker det, når spejdere sidder omkring bålet, bevæger sig langs vand eller færdes i mørke. Det kan også være, når de bevæger sig på en skrænt, hvor underlaget løsner sig, eller hvor et skridt pludselig bliver stejlere, end de troede. 

Ved bålet bliver det tydeligt. En flamme blusser op, når der lægges nyt brænde på. Varmen ændrer sig. Gnister flyver. Spejderne rykker tættere på eller lidt tilbage.

Det samme sker på en skrænt. Jorden kan give en smule efter. Foden glider lidt. Kroppen må justere med det samme. Det er ikke noget, de styrer fuldstændigt. Det er noget, de må forholde sig til.

Det, der kendetegner legen, er ikke stedet, men at der er noget i omgivelserne, som spejderen ikke har fuld kontrol over. Nogle gange er rammen tydelig, fordi spejderne kender den i forvejen, som ved bål eller aktiviteter på vandet. Andre gange opstår rammen først, når spejderne går tættere på. Når de bevæger sig på en skrænt, langs en vandbred eller i mørke, er det op til lederen at vurdere, hvad der giver mening i situationen. Det er her dømmekraften bliver afgørende. Ikke for at tage det uforudsigelige væk, men for at gøre det muligt at blive i det.