Gå til hovedindhold

Top menu

  • Kalender
  • Medlemsservice
  • Magasiner
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Om DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Spejder Sport
Hjem

Main navigation

  • Spejdermøder
    • Mærker
    • Gamle Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Adventurespejd
    • Aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Grenleder
    • Spejdermødet
    • Søspejd
  • På tur
    • Adventurespejd
    • Afsted på tur
    • Friluftsliv
    • Grej
    • Hytter
    • International spejder
    • Mad
    • Pakkelister til tur
    • Sikkerhed på tur
    • Søspejd
  • Ledelsesudvikling
    • Styrk fællesskabet
    • Find kurser
    • For kursusteams
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Udvikling af ledere
    • Uddannelsesmarked
    • Ungdomskurser
  • Gruppeudvikling
    • Bestyrelsesmedlem
    • Den gode division
    • Den gode gruppe
    • Gruppeleder
    • Samvær og tryghed
    • Kommunikation
    • Gruppeweb
    • Konsulentassistance
    • Kursuskalender
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Projekter
    • Skolespejd
    • Økonomi
  • Værktøjer
    • Kalender
    • 2019 Kalender som PDF
    • Blanketter
    • Design for alle
    • Forsikring
    • Kontakt Korpskontoret
    • Korpsets love
    • Medlemsservice
    • Projekter i Det Danske Spejderkorps
    • Regnskaber og referater
    • Sikkerhed
    • Vejledninger & guidelines
    • Vision & strategier
    • Økonomi
  • Kalender
  • Kontakt
  • Presse
Aktiviteter

Færdigpakkede forløb til minier

Foto Morten Hatting Voltelen
Her finder du to samlede forløb til minispejdere på 4 og 6 møder. Forløbene er tænkt som færdigpakkede guides, men også som inspiration til selv at sammensætte dine forløb. Har du lyst til at sammensætte et forløb, kan du hente en tom skabelon på aktiviteter.dds.dk
20. februar 2017
Her finder du to samlede forløb til minispejdere på 4 og 6 møder. Forløbene er tænkt som færdigpakkede guides, men også som inspiration til selv at sammensætte dine forløb. Har du lyst til at sammensætte et forløb, kan du hente en tom skabelon på aktiviteter.dds.dk

Hvad er et forløb?

Et forløb består af en række møder, en afslutning og en række aktiviteter, der træner en række færdigheder hos spejderne.

Download et færdigpakket forløb til minier. Det ene forløb er fra hæftet 'Attraktive aktiviteter for minispejdere', som du også kan downloade til højre. Det andet er et vinterforløb, så du kan gå vinteren i møde med en masse aktiviteter og spændende møder i ærmet

Som leder gør du dig nogle tanker, når du planlægger et forløb som det, der er i dette hæfte omkring spejdernes udvikling, forløbets sammenhæng og fantasirammer, mærker og meget mere. Vi har sat fokus på natur og at arbejde i en patrulje i dette forløb.

Tid nok

Det er vigtigere, at minispejderen oplever medbestemmelse, og at der er tid nok til at involvere minispejderne i aktiviteten, end at du når alle aktiviteter, der er planlagt i forløbet. Noget af det vigtigste i arbejdet med børn i denne aldersgruppe er, at de oplever at have tid nok. De oplever mange steder i deres dagligdag, at der ikke er tid nok. Ændr tidsintervallerne efter behov.

Pauser og koncentration

Minispejdere har brug for små pauser, hvor de kan løbe rundt og gå på opdagelse på spejdergrunden og i hytten alene og med hinanden. Vær til stede i pausen, sådan at minispejderen har mulighed for voksenkontakt, hvis de ønsker det.

Den lille forskel

Hos minispejderne kan du begynde at opleve forskellen mellem piger og drenge. Lidt fortegnet kan man sige, at du møder piger på 9 år, der synes, drenge er kedelige, og drenge på 9 år der gerne vil slås og lege muskellege. Du skal som leder sørge for, at der er plads til begge dele på møderne.

Refleksion

Refleksion er en vigtig færdighed at støtte og udvikle hos minispejderne. Spejderne kommer ikke med dybe og lange svar, men de kan sagtens forholde sig til, hvad der er sjovt, skørt og til, om de er glade, sure eller kede af det. De svarer kort, og det skal vi som ledere respektere, og støtte spejderne til at finde svar.

Godt minispejd: Medbestemmelse

Det er vigtigt i aktiviteterne, at minispejderne kan være med til at skabe aktiviteter, træffe valg og opleve, at de har indflydelse på, hvad der sker, selvom programmet er lagt forud for mødet. Ved at træne i at skabe udfordringer for de andre patruljer, som i aktiviteten naturbingo, lærer minispejderne at tage ansvar. De lærer også konsekvenserne af deres valg - hvor umage gør de sig med at finde nogle svære ting?

Godt minispejd: Børn leder børn

Børn leder børn er et er et vigtigt princip i spejderbevægelsen. I løbet af dette forløb kan du fx lade nogle af de spejdere, som har prøvet aktiviteten før, lære de nye børn aktiviteten på mødet. Hele forløbet kan også bruges som forberedelse forud for en event, hvor I inviterer andre børn, der ikke er spejdere, på besøg, hvor minispejderne kan prøve at lære deres færdigheder videre.

Samspil mellem børn og voksne

I minigrenen skal den voksne give plads til spejderens selvstændighed og uafhængighed. Den voksne planlægger arbejdet, giver spejderne mulighed for at påvirke løsninger og arbejdet, får alle med og stimulerer spejdernes udvikling. Sæt dig ind i minispejdernes behov, så du laver godt minispejd. Den voksne er forbillede og skal være det gode eksempel for at få succes med det planlagte arbejde. Du må ikke undervurdere, hvor meget du som voksen betyder for minispejderne — de ser op til dig, og det betyder meget for dem, at du kommer frivilligt og bruger din tid på dem. Minispejderne er opmærksomhedskrævende, og det er vigtigt, at du lytter og taler med spejderne, men også at du får sat dine personlige grænser, så ikke de løber om hjørner med dig.

Køber ikke hvad som helst

Minispejderen har holdninger og argumenterer gerne for dem. Deres personlige grænser er ret klare. Vær opmærksom på, hvornår tiden er til diskussion, og hvornår du skal være skarp på at skabe nogle lukkede valg for spejderne, så de oplever at kunne vælge til og fra, og derfor dropper diskussionen. Lad minispejderne være med til at definere, hvad de gerne vil arbejde med i næste forløb.

Husk formålet

Det er vigtigt at tænke over, hvad det overordnede formål er med aktiviteten. Du kan som leder udfordre dig selv ved også at tænke over, hvad formålet er for den enkelte spejder med aktiviteten.

Mærker

Minispejdere kan godt lide at få bevis på, at de har lært noget, og du bør indarbejde Det Danske Spejderkorps’ mærker i årsprogrammet. De er så vilde med det, at det kan være en god idé også at få special-fremstillet forskellige oplevelsesmærker, som understøtter fantasirammer og forløb i årsprogrammet. Mærker og symboler er ikke bare en belønning, men er til for at hjælpe spejderne til at huske, hvad de har oplevet. Det er en god idé at lave nogle traditioner omkring udlevering af mærker. Det kan være en bålfest, hvor forældrene inviteres, og der tales om, hvad spejderne har oplevet og har af færdigheder, der gør, at de har fortjent mærket. Væn minispejderne til, at de skal træne hårdt og besidde færdigheden, inden de får mærket udleveret. Hvis det er for nemt at få mærkerne, mister mærkerne deres værdi.

downlaod ikon Created with Sketch.

Færdigpakket forløb til mini

Hent Send på mail
downlaod ikon Created with Sketch.

Færdigpakket vintermøde for minispejdere

Hent Send på mail
downlaod ikon Created with Sketch.

Hæfte: Attraktive aktiviteter for minispejdere

Hent Send på mail

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Mærker
    • Privatlivspolitik og cookies
    • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Andre sider
    • Medlemsservice
    • Aktivitetsdatabasen
    • spejder.dk
  • Blanketter
    • Leder - hjælpererklæring

Følg os her