Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Demokrati

Guide: Gør jeres arrangement synligt

Her finder I hjælp til at komme godt og bredt ud i lokalsamfundet med jeres demokrati-arrangement. Guiden hjælper med pressemeddeler, begivenheder, opslag på sociale medier og plakater.
06. august 2025
Her finder I hjælp til at komme godt og bredt ud i lokalsamfundet med jeres demokrati-arrangement. Guiden hjælper med pressemeddeler, begivenheder, opslag på sociale medier og plakater.

Presse 

Lokalmedier er en god og nem måde at gøre jeres arrangement synligt i jeres by. For at gøre det endnu lettere, kan I bruge denne skabelon til pressemeddelelser. I skal blot downloade skabelonen her og rette den til, så den passer til jeres arrangement. I skabelonen finder I også hjælpetekst markeret med orange skrift, som guider jer til, hvordan I skriver pressemeddelelsen færdig og kontakter lokalmedier. 

Presseskabelon

Facebookbegivenhed  

Facebook er et godt medie til at skabe synlighed for arrangementer. Mange bruger nemlig mediet til begivenheder og nyheder i forvejen. Der findes også facebookgrupper, men kan dele arrangementet i for at nå flere relevante målgrupper – det kan være den lokale by-gruppe eller en gruppe for aktiviteter i jeres nærområde.  

Derfor anbefales det at lave en facebookbegivenhed for jeres arrangement, som I kan dele. 

At lave en facebookbegivenhed er også godt, fordi interesserede kan følge med i, hvem der deltager og invitere andre til at deltage i jeres facebookbegivenhed.  

Desuden kan I lave opslag på begivenheden og på den måde engagere deltagerne i arrangementet allerede før det afholdes.   

Afholder I arrangementet sammen med andre grupper, kan I tilføje dem som medorganisatorer på begivenheden.  

  • Åben Facebook i en browser og skift til spejdergruppens profil øverst til højre.
  • Find ”Begivenheder” i menuen til venstre.
  • Klik på “opret ny begivenhed” til venstre.
  • Nu åbner der et vindue, der hedder ”Opret begivenhed”, hvor I skal udfylde de tomme felter.  Husk at rette teksten, så den passer til jeres arrangement.
  • Tilføj et coverbillede. I kan enten selv lave et coverbillede eller bruge coverbilledet, som I kan downloade herunder.
  • Startdato: [Indsæt dato for jeres arrangement]. Starttidspunkt: [indsæt tidspunkt for jeres arrangement]
  • Er det personligt eller virtuelt? -> vælg personligt -> tilføj jeres adresse som lokation.
  • Hvem kan se det -> vælg offentligt.
  • Oplysninger: Her skal I have formuleret en god og fyldestgørende beskrivelse af jeres arrangement. Brug skabelonen for beskrivelse til facebookbegivenhed som I kan downloade herunder.
  • Tilføj medorganisatorer: Afholder I arrangementet sammen med andre spejdergrupper, foreninger eller organisationer? Så tilføj dem som medorganisatorer.
  • Klik på ”Opret begivenhed”  
      

Nu er jeres begivenhed klar til at blive delt alle relevante steder. Find inspiration til, hvordan I kan dele begivenheder herunder. 

Tekst og billede til facebookbegivenhed

Promovering på Facebook og Instagram  

Facebook og Instagram er gode medier til at nå bredt ud med invitationen til jeres arrangement. Her fanger I unge fra lokalområdet på medier, de allerede er til stede på.   

Facebook bruges ofte som lokalt medie og det er derfor oplagt, at I deler jeres facebookbegivenhed i relevante facebookgrupper i jeres lokalområde. Det kunne være facebookgrupper for grundejerforeningen, lokalområdet, aktiviteter i området og lignende. 

I kan med fordel også dele opslag om jeres arrangement flere gange på jeres facebookside. I opslagene, skal I reklamere for jeres arrangement. I finder udkast til tekst og billede til opslag på Facebook til download herunder. 

Tekst og billede til facebookopslag

I kan også bruge Instagram til at fortælle om jeres arrangement. På instagram er det visuelle i centrum.   

Formatet ’reels’ på Instagram når længst ud til personer, der ikke følger jer i forvejen.  I kan med fordel dele videoer fra jeres arrangement i reel-format.  

Når I lægger opslag på Instagram, kan I med fordel opfordre dem, der i forvejen følger jeres profil, til at dele jeres opslag. Det er en god måde at komme bredt ud i lokalområdet, da jeres følgeres følgere på denne måde eksponeres for jeres arrangement. 

På Instagram kan I dele billeder fra jeres spejdergruppe eller bruge billederne I kan downloade herunder.  

I finder udkast til tekst til Instagramopslag og billeder til download herunder.   

Tekst og billede til instagram

Plakater 

Plakater er en god måde at fange folks opmærksomhed i byrummet. Her fanger I de unge hvor de bevæger sig i deres dagligdag.   

Hvis I vil hænge plakater op i det offentlige rum (mure og vægge, lygtepæle, busstopsteder m.m.), skal I som udgangspunkt have tilladelse.

Gode steder at hænge plakater op:

  • Folkeskoler
  • Gymnasier
  • Idrætsklubber
  • Ungdomsklubberne
  • Ungdomshuse
  • Biblioteker
  • Kulturhuse
  • Andre steder, hvor unge hænger ud f.eks. den lokale kaffebar/café.  
Skabelon til plakat

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her