Netværket for uddannelse

For at spejderne i Det Danske Spejderkorps kan få en fantastisk oplevelse som spejdere, er det vigtigt at uddanne dygtige og engagerede ledere.
Netværket for Ledelsesinspiration har det overordnede ansvaret for at sætte retning på kursusområdet i Det Danske Spejderkorps samt at vejlede og støtte aspirerende, nye og eksisterende kursusteams, som planlægger og afvikler fx ledelseskurser, uddannelsesmarked og ungdomskurser for blot at nævne nogle eksempler.
I samarbejde med korpskontoret skaber netværket rammerne for en bred vifte af relevante og tidssvarende kursustilbud med udgangspunkt i vores formålsparagraf, spejderidéen, spejdermetoden og udviklingsplanen 2020-2024.
Hvis du er interesseret i at arbejde med rammerne for uddannelse i Det Danske Spejderkorps, eller du gerne vil være med til at inspirere børn som voksne, så er du velkommen til at kontakte netværket. Det samme gør sig gældende, hvis du har en ide til et projekt eller et kursus.