Fokusmærke
Madforvandling
Målgruppe
Trop
Info om mærke
Madforvandlingsmærket er til tropsspejdere og sætter fokus på, hvordan mad kan forvandles og bruges på måder, hvor så lidt som muligt går til spilde. Spejderne lærer om teknikker til at konserverer og tilberede mad, så den holder sig længere, og alle elementer af maden bliver brugt.

Spejderne skal:

  • Anvende affald fra fødevarer eller indkøb til at lave nye, brugbare ting.
  • Afprøve principperne bag syltning.
  • Forberede et måltid lavet kun på grøntsager og smage af hinandens retter.
  • Bruge spejderkogebogen 'Ild, mad og fællesskab' 

Varighed:

Mærket løber over 3-4 møder eller kan tages på en tur.

Feedback/videreudvikling af mærket: 

Har du en velegnet aktivitet eller en idé til, hvordan mærket kunne tilpasses/videreudvikles? Så skriv til program@dds.dk

1. møde: Minus madspild 

Aktivitet: Brug ALT fra madvarerne. Spejderne får udleveret 1 dåse kikærter og 1 pose kartofler. De skal nu lave spiselige og brugbare ting ud af ALT, de har fået. De må altså ikke smide noget som helst ud – hverken vandet fra kikærterne eller plastikposen fra kartoflerne. Brug mødet på at tilberede og smage hinandens lækkerier. 

Leg: Lev videre som affald. I hver patrulje skal I give hinanden rollerne som affald: fx er en æbleskrog, en er mælkekartoner, en er en chips poser, en er sølvpapir, en er plastik osv. Find evt. affald fra hytten og fordel det rundt til hver spejder. Stil jer op på en linje udenfor på ca. 10-20 meter og  prøv at fordele jer efter jeres nedbrydningstid. Se her for inspiration til nedbrydningstid.

 

Materialer: 

  • 1 dåse kikærter pr. patrulje. 
  • 1 pose kartofler pr. patrulje. 
  • Køkkenredskaber. 
  • Bål og båludstyr til madlavning.

2. møde: Sylte, sylte, sylte! 

Aktivitet: Lav jeres eget ‘køleskab’! Man kan sagtens opbevare mad uden et køleskab. Det kan man gøre ved at sylte. Det var noget dine bedsteforældre og oldeforældre gjorde meget og som stadig kan bruges til at gemme på mad i dag. Syltning kan nemlig bevare grøntsager og bruges til mange retter. Gem alle skræller fra syltningen i køleskabet til næste møde, hvor der skal laves bouillon. I kan finde en opskrift på syltede grønsager i spejderkogebogen 'Ild, mad og fællesskab' side 158. 

Leg: Hiv kartoflerne op af jorden - Inspireret af Britisk Bulldog. Der laves en bane, hvor der i hver ende er helle. 2 vælges til at være gartnere, der nu skal hive alle kartoflerne op af jorden. Alle andre spejdere er kartofler, og skal nu løbe fra det ene helle til det andet, og prøve at undgå at blive hevet op. Når gartnerne fanger en kartoffel, skal de bæres op fra jorden, og gartneren skal nå at sige ’kom her kartoffel’ imens kartoflen ikke røre jorden. Hvis dette lykkes, bliver kartoflen også til gartner, og skal hjælpe med at fange flere kartofler. 

Materialer: 

  • Grønsager der egner sig til syltning (Rødløg, tomater, agurker, peberfrugter, rødbeder osv.) 
  • Glas til at opbevare syltesagerne i. Bed evt. spejderne om selv at tage gamle patent- eller sylteglas med. 
  • Ingredienser til jeres syltning. 
  • Kogebogen 'Ild, mad og fællesskab'

3. møde: Smags-eksplosioner

Aktivitet: Lav jeres egen smags-eksplosioner! The med grøntsags-bouillon som basis (lær hvilke smage, grøntsager skaber) Hvordan smager grøntsagsbouillon?  Hvordan smager det med bare lidt andre grøntsager i? Hvordan smager det med bare lidt chili i? Lav nok, så I kan smage af hinanden fra patrulje til patrulje.

Leg: Ved afslutningen på mødet skal I finde opskrifter i bogen ‘Ild, mad og fællesskab’ der indeholder nogle af de ingredienser, som I allerede har i hytten og vælg hvilken ret i sæson, i gerne vil lave næste gang. Hver patrulje skal lave en forret, en hovedret eller en dessert. Når I har besluttet jer for en ret, kan I lave indkøbsliste og materialeliste over, hvad i skal tage med til næste gang. Der skal laves nok mad til, at resten i grenen kan smage.

Materialer: 

  • Grønsags-skræller fra sidste møde. 
  • En masse slags krydderier.
  • Bål og bålgryder til kogning. 
  • Kogebogen 'Ild, mad og fællesskab'.

4. møde: Festmiddag 

Aktivitet/leg: Lav en festmiddag!
Hver patrulje skal lave en retten, I besluttede sidste gang fra kogebogen, til sig selv og nok til at resten af grenen kan smage. Giv point til den patrulje der har lavet den bedste ret.
Bonus: I kan lave kompost/ny jord ud af affaldet fra grøntsagerne (kræver et særligt område eller beholder til kompost). Tal med jeres spejderleder om, hvor en sådan kompostbunke kunne ligge på grunden. 

Materialer: 

  • Ingredienser til de valgte retter. 
  • Kogebogen 'Ild, mad og fællesskab'.
  • Bål og trangia til tilberedning. 
  • Madlavningsstationer til hver patrulje.