Færdighedsmærke
Bål
Målgruppe
Junior

Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske hjælpmidler vi er omgivet af i vores hverdag. Hyggen om lejrbålet er for mange den allerbedste måde at være sammen på efter en lang dag med aktiviteter i det fri.

Introduktion til færdighedsmærker
Spejderfærdigheder er en vigtig del af spejderarbejdet. Nogle færdigheder er gode at have i sin dagligdag. Det er for eksempel rart at kunne lave knob der holder, eller godt at kunne grundlæggende førstehjælp. Andre færdigheder knytter sig til de særlige aktiviteter vi laver som spejdere. Under alle omstændigheder er færdigheder noget helt konkret man får ud af at være spejder. Et færdighedsmærke er et symbol på at man har gennemført forløb der har givet en nogle konkrete færdigheder.

Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

  • Forberede et bål og tænde det med to tændstikker.
  • Kender forskellige båltyper og hvilke der egner sig til hvad.
  • Ved hvilket træ der egner sig til brænde.
  • Lave en bålplads.
  • Kender til sikkerhed omkring bålet, herunder grundlæggende
  • brandslukning og behandling af brandsår

Bålregler

Tænd kun bål, når du har fået lov

Du skal altid have lov af en leder, før du må lave bål.

Tænd kun bål på en velegnet bålplads
Bålpladsen skal være indrettet på en måde så ilden ikke kan brede sig ud over bålpladsen. Den skal være en passende størrelse til bålet. 1,5×1,5 meter er passende til et madbål. Et stort lejrbål kræver en større bålplads. Bålpladsen skal være afgrænset af sten (ikke flint) eller af tykke stammer, der
beskytter kanterne mod at blive trådt ned eller brænd af.

Hav altid brandslukningsudstyr parat ved bålet
En brandspand med en branddasker lavet af gamle sække er god at have ved bålet. En brandsprøjte med pumpe eller en branddasker af stålblade kan også bruges, men hvis man har en brandspand, kan man bruge vandet til hurtigt at
afkøle forbrændinger. I meget varmt og tørt vejr, er brandslukningsudstyret ekstra vigtigt, da gnister kan antænde tørt græs. Hvis der er meget tørt, kan der være bålforbud.
Brug ikke brandsprøjten til vandkamp.

Lav kun bål, når det er nødvendigt og undgå brændespild

Spar på brændet ved kun at lave bål, når det er nødvendigt. Det er for eksempel til madlavning, lejrbål og andre aktiviteter, der kræver bål. Brug ikke vådt brænde. Det kræver meget mere brænde at fyre med vådt, end med tørt brænde. Lav ikke bål på en bakketop eller andre steder med megen vind, da der bruges meget mere brænde.


Lav ikke bål nærmere end tre meter fra et telt

Gnister fra bålet kan antænde teltet, der brænder lynhurtigt. Hvis det blæser meget eller det er et stort bål, skal sikkerhedsafstanden være større.

Båltyper

Pyramidebål
Man starter som regel et bål med en bunke kvas og bygger et pyramidebål udenpå. I pyramidebålet stiller man grene og brændestykker på højkant så de peger ind mod midten af bålet. På den måde får flammerne let fat i brændestykkerne og der kommer ilt til ilden. Hvis du bruger pyramidebålet til madlavning, må du bruge et påhæng til gryderne, da du ikke kan stille gryder direlte på et pyramidebål.

Pagodebål

Pagodebålet er opbygget af længere brændestykker, der ligger parvis oven på hinanden. Hvis du bruger tørt granbrænde, er pagodebålet velegnet til store bål som for eksempel lejrbål. Bruger du hårdt træ, giver bålet gode gløder til snobrød.
 

Jægerild
Jægerilden er god til madlavning, hvis ikke du har et stativ til gryder. Brug tykke brændestykeker, helst af hårdt træ som eg eller bøg til at afgrænse ilden og til at stille gryder på. Fyr op i midten med mindre brændestykker. Hvis du lægger de store brændestykker på langs af vindretningen, brænder ilden bedst. Husk at holde øje med at gryden ikke vælter, når der er brændt noget af de tykke brændestykker.
 

Nying
En nying er en hygelig måde at have bål til opvarming af bivuakken. Du flækker en tyk stamme og lægger gløder på den nederste halvdel. Den øverste halvdel lægges ovenpå med et par pinde imellem. En nying giver hyggelig strålevarme i mange timer, når man stiller den foran bivuakken.
 

Brændebesparende båltyper
Du kan spare meget brænde ved at bruge forskellige former for brændekomfur, der holder på varmen og koncentrerer ilden om gryden.

Brænde
Brug altid tørt brænde. Vådt brænde brænder dårligt og der skal bruges mere brænde.
Nåletræ som gran, lærk og fyr giver hutigt ild med store flammer, som egner sig til lejrbål. Let løvtræ som birk og ask brænder godt og er velegnet til madlavning. Hårdt løvtræ som bøg og eg brænder længe og giver gode gløder til snobrød. Brug tørt kvas, birkebark eller snittespåner til optænding.

Om at tænde bål

Du kan ikke tænde op med store brændestykker. I stedet bruges tørre snittespåner, birkebark eller tørt grankvas. Der skal samles et par gode håndfulde, og optændingsmaterialet skal være tørt.

Når du har tændt ild til kvaset, skal du være klar med kviste og smågrene eller små flækkede brændestykker med mange kanter og hjørner, som ilden kan få fat i. Disse stables som et pyramidebål omkring den brændende bunke optændingsmateriale. Når ilden har fænget de mindre stykker flækkede brænde, kan du stable lidt større stykker udenpå igen. Nu fortsætter du støt og roligt med at bruge større og større brændestykker, indtil ilden har så godt fat at du kan lægge almindelige brændestykker på.

Tip:

De nederste døde grene på grantræer er lige til at brække af og er knastørre. Kvaset er perfekt til optænding.