Færdighedsmærke
Bål
Målgruppe
Junior
Info om mærke
Bål er det, som flest forbinder med at være spejder. Som spejder bruger vi bål i mange sammenhænge. De vigtigste er lejrbålet og madlavning. Et bål skal dermed dels kunne skabe hygge og varme, og dels skal man kunne tilberede et måltid mad, uden at man skal afbryde madlavningen og lægge ekstra brænde på hele tiden. Med andre ord er der forskel på et lejrbål og et madlavningsbål.

Spejderne skal:

  • Forberede et bål og tænde det med to tændstikker.
  • Kende forskellige båltyper og opleve, hvilke der egner sig til hvad.
  • Vide hvilket træ, der egner sig som brænde.
  • Lave en bålplads.
  • Kende til sikkerhed omkring bålet, herunder grundlæggende brandslukning og behandling af brandsår.

Desuden er det en god idé, at spejderne:

  • Kan tænde et bål på 10 min.
  • Kan tænde bål under vanskelige forhold såsom regnvejr eller blæsevejr.
  • Kan lave ild på mindst 3 forskellige måder.

Derudover kan mærket udbygges med fx at lave en bålkappe og kombineres med mærket 'bålkok' eller 'smagsdommer'.

Varighed:

3-4 mødegange, gerne spredt ud over et par måneder, så der dels kan tændes bål i forskelligt slags vejr, og dels så spejderne får mere øvelse. Båltænding er noget, der læres ved at tænde bål flere gange.

Feedback/videreudvikling af mærket:

Har du en velegnet aktivitet eller en idé til, hvordan mærket kunne tilpasses/videreudvikles? Så skriv til program@dds.dk
 

Forslag til forløb:

Møde 1: 

- Aktivitet: Syng brændesangen

- 30 min aktivitet: Intro til bålmærket. Tal om de forskellige typer brænde. Hav gerne eksempler med. Lav en god bålplads.

- 20 min aktivitet: Tal om, hvad der skal til for at lave bål på 10 min.

- 30 min aktivitet: Lav ild på 100 måder. (Vatrondel+vaseline, ståluld, pandelampe, batteri, tændstål)

Møde 2: 

- 30 min aktivitet: Gå tur i skoven og find en masse forskelligt optændingsmateriale til bålet. Gem resten i hikeposen/patruljekassen.

- 20 min aktivitet: Kimsleg: Gæt trætyper, nyt og gammelt træ, hvad er hvad? Evt. et vendespil.

- 30 min aktivitet: Lav bål i regnvejr eller lav bål på 10 min. og brug bålet til at lave 'char cloth' (bålteknik 2)

Møde 3: 

- 30 min aktivitet: Lav branddaskere. Tænd bål på 10 min uden tændstikker. 

- 20 min aktivitet: Bag pandekager, mens der arbejdes med branddaskere.

- 30 min aktivitet: Overrækkelse af bålmærke

Bålregler

Lav ikke bål nærmere end tre meter fra et telt. Gnister fra bålet kan antænde teltet, der brænder lynhurtigt. Hvis det blæser meget eller det er et stort bål, skal sikkerhedsafstanden være større.

Brandspand og branddasker. Inden I går i gang med at lave bål, skal der som minimum fyldes en spand med vand og der skal hentes en branddasker. 

Lav kun bål på tilladte steder. I de fleste skove er det kun tilladt på etablerede bålpladser. Hvis det er tilladt at lave bål, skal der etableres en bålplads.

Bålpladsen skal være indrettet på en måde så ilden ikke kan brede sig ud over bålpladsen. Den skal være en passende størrelse til bålet. 1,5×1,5 meter er passende til et madbål. Et stort lejrbål kræver en større bålplads. Bålpladsen skal være afgrænset. Det kan f.eks. være af sten (ikke flint, som kan springe i varmen) eller af rafter/tykke stammer, der beskytter kanterne mod at blive trådt ned eller brænd af.

Optænding af bål

Alle båltyper startes på samme måde med en bunke grankvas/snittespåner/ birkebark/ dunhammer/tørt græs eller lignende, en bunke kviste/småpinde og en bunke lidt større pinde. De lidt større pinde stables som et pyramidebål rundt om kvas og småpinde. 

Til spejder bruger vi ikke færdigkøbte optændingsbriketter, men vi laver tit vores egne optændingsbriketter. F.eks. stearinbomber (sammenrullet papir dyppet i stearin) eller vatrondeller og en dåse vaseline.  (Vaseline kan andet end smøre læberne). Helt basalt, så er bomuld af en slags og et olieprodukt en god kombination. Bomuld kan være vat/klud fra et lagen/en ubrugt tampon og olieproduktet kan være stearin/voks/vaseline/oliekridt. Det gælder om at finde en kombination, som kan brænde længe nok til at antænde vores kvas, så det bliver muligt at opbygge et bål ved forsigtigt at lægge små kviste på og efterhånden bygge bålet op. 

En anden metode er at medbringe et 9V-batteri og lidt fin/tynd ståluld. Stålulden bredes ud, og med batteriet antændes stålulden forsigtigt. Denne metode er især god, hvis alting er vådt, da stålulden vil antænde uanset om det er vådt eller ej. Der findes et uendeligt antal måder at tænde ild på, og kun fantasien sætter grænser.

Nåletræer indeholder særlig brændbar harpiks, og det er derfor en god ide at indsamle optænding af nåletræer samt skrabe harpiks af de sår, der opstår på stammerne, når en gren knækker i efterårsstormen. 

Når ilden har godt fat, bygges fx Pyramidebål, et Pagodebål eller en Jægerild afhængig af formålet med bålet. Når det er tid at gå til ro, kan man lave en Nying, se nedenfor.

 

Evaluering

Afslut forløbet med en opsamling omkring brug af bålet, sikkerhed mv
Forløbet kan fx evalueres med aktiviteten Barometer. Stil mange forskellige spørgsmål, så I når hele vejen rundt om aktiviteterne.

Gode inspirationsvideoer