Vild leg kræver trygge voksne
Tryghed i vild leg handler ikke om ro, orden eller om at undgå, at noget kan ske. Den handler om relation. Spejdere tør udfordre sig selv, når de oplever voksne, som er forudsigelige, bliver i situationen og reagerer roligt, også når noget udvikler sig på måder, de ikke havde forventet. Det er sjældent én aktivitet, der skaber tryghed. Tryghed opstår gennem mange små erfaringer. Når spejderen igen og igen oplever: Når jeg stopper, bliver jeg ikke presset. Når jeg prøver igen, bliver det taget roligt. Når jeg bliver usikker, er der stadig voksne omkring mig. Så vokser tilliden. Og med tilliden vokser lysten til at udforske.
Følgeskab – hvorfor spejdere tør være med
Spejdere går ikke ind i det vilde, fordi de får besked på det. De gør det, fordi de tør. Og de tør ofte, fordi der er nogen, de tør gøre det sammen med. I Gerlev Center for leg & bevægelse’s arbejde med levende legekultur bruges begrebet følgeskab om netop dette.
Børn kaster sig ikke nødvendigvis ud i det ukendte alene. De gør det, når de oplever, at nogen går ved siden af dem. Følgeskab opstår, når du:
- selv er til stede i legen
- er interesseret i det, der sker
- ikke kun dukker op for at stoppe noget
- kan afslutte en aktivitet roligt og respektfuldt
Når det sker, vokser tilliden. Og med tilliden følger modet til at prøve.
Tryghed skabes sammen
Ingen leder skal stå alene med vurderingerne i vild leg. Faktisk bliver vi ofte mere forsigtige, når vi står alene. Derfor er det vigtigt, at tryghed også er noget, ledergruppen arbejder med sammen. Tal om: situationer der gjorde jer usikre, hvornår I valgte at gribe ind. hvornår I valgte at give plads og hvad I gerne vil stå på mål for sammen.
Når vurderinger bliver fælles, bliver de som regel også bedre. Og det bliver lettere at skabe plads til vild leg, uden at man føler, at man står alene med ansvaret.
Tryghed er ikke kontrol
Det er en klassisk fælde at forsøge at skabe tryghed ved at kontrollere mere. Men i vild leg virker det ofte modsat. Kontrol forsøger at fjerne usikkerhed. Tryghed handler om at kunne være i den. Når vi hele tiden griber ind, overtager vi vurderingerne fra spejderne. Når vi i stedet sætter tydelige rammer og bevarer roen, sker der noget andet. Spejderne får frihed til at undersøge, eksperimentere og mærke efter. Samtidig oplever de, at der stadig er voksne, der har overblik og tager ansvar.
Tryghed ændrer sig med alderen
Tryghed ser ikke ens ud gennem hele spejderlivet. De yngste spejdere har ofte brug for, at du er tæt på. At du ser dem. Hører dem. Og er fysisk til stede.
De ældre spejdere har ofte brug for noget andet. Ikke nødvendigvis mindre tryghed, men mere selvstændighed. Her flytter trygheden sig gradvist fra: fysisk nærhed til tillid, aftaler, ansvar og oplevelsen af, at der er voksne i baggrunden.
Som leder handler det derfor ikke om at gøre mere. Det handler om hele tiden at justere, hvordan du er til stede.
Tryghed handler ikke om afstand - men om oplevelsen af at være holdt.
Lederens rolle
Din opgave er ikke at sikre, at intet går galt. Din opgave er at skabe rammer, hvor spejderne tør prøve. Det betyder blandt andet, at du:
- er genkendelig i dine reaktioner
- bliver i situationen, også når noget føles usikkert
- justerer rammen frem for automatisk at stoppe legen
- deler dine overvejelser med andre ledere
- giver plads, uden at slippe ansvaret
Tryghed gør vild leg mulig
Vild leg og tryghed er ikke modsætninger. Tværtimod. Jo tryggere relationen er, desto mere tør spejderen udforske det ukendte. Derfor er trygge voksne ikke dem, der fjerner al usikkerhed. Det er dem, der hjælper spejderne med at være i den. Når børn og unge oplever, at de voksne omkring dem er rolige, nærværende og til at stole på, får de mod til at gøre noget af det vigtigste i spejderlivet: At prøve noget, de ikke er helt sikre på, at de kan.
Winther‑Lindqvist, D. (forskningssamarbejde 2019–2024).
Levende Legekultur (Gerlev Center for Leg & Bevægelse).
Artiklen trækker herfra begreberne følgeskab, makkerskab og legemod, som anvendes til at konkretisere, hvordan tryghed opbygges gennem relationer, kollegialt fællesskab og gentagne mikrohandlinger i praksis.