De seks udviklingsområder
Formålet med spejderbevægelsens eksistens er at bidrage til børn og unges udvikling, så de kan nå deres fulde potentiale. Så enkelt kan det siges.
I DDS holder vi på, at vi "udvikler børn og unge til vågne, selvstændige mennesker", og i verdensorganisationerne tales hhv. om at "gøre piger og unge kvinder i stand til at udvikle deres fuldeste potentiale som ansvarlige medborgere i verden" (WAGGGS' mission) og om at "bidrage til udviklingen af unge mennesker i at nå deres fulde fysiske, intellektuelle, emotionelle, sociale og spirituelle potentialer" (WOSM 's formål).
“Deres fuldeste potentiale” …
Prøv at standse op her et øjeblik og reflektere over den idé – at hjælpe unge mennesker til at udvikle sig, så de kan nå og udleve deres fuldeste potentiale. Så vil du måske også blive overvældet over, hvor ambitiøst det egentlig er.
Med et så ambitiøst projekt ved hånden har vi i DDS brug for et fælles sprog, så vi kan tale sammen om børn og unges udvikling som hele mennesker. Det er netop det sprog, vi forsøger at skabe med de seks udviklingsområder:
- Åndelig udvikling
- Følelsesmæssig udvikling
- Intellektuel udvikling
- Fysisk udvikling
- Social udvikling
- Identitetsudvikling
Disse seks facetter er, med små variationer, en fælles måde at se på det hele menneskes udvikling, som anvendes i både WAGGGS og WOSM.
Programfornyelsen arbejder med at uddybe udviklingsområderne og sætte retning for spejdernes udvikling indenfor hvert område.
At arbejde med udviklingsområderne er en måde, I som ledere kan snakke om, hvor den enkelte spejder er nu, og hvor I som ledere kan rykke til spejderens udvikling. Når I taler om jeres spejdere, kan I bruge de seks udviklingsområder som et værktøj, så I sikrer jer, at I ser dem som hele mennesker. ”Hvor er den enkelte spejder i sin fysiske udvikling? I sin følelsesmæssige udvikling? Osv.” Ud fra den forståelse kan I bedre vurdere, hvor der er behov for, at spejderarbejdet støtter op om hver enkelt spejders udvikling. Man kan også bruge det til at se på en gruppe spejdere, f.eks. en patrulje eller en hel gren.
Udviklingsområderne kan bruges i planlægningen, ved at I som ledere ved, hvor grenen eller patruljen står, og hvad de har behov for at udvikle. I kan tage udgangspunkt i de områder, hvor der nu og her er mest behov for at udvikle jeres spejdere. I bør også sikre jer, at spejderarbejdet som helhed udvikler jeres spejdere på alle områder. Derfor kan I under planlægning udfordre hinanden på, hvordan I kan tilrettelægge den enkelte aktivitet, så den udvikler spejderne mest muligt, på flest mulige områder.
