Gruppeudvikling
Tips til kernefortælling og jobannoncer

Forbered jeres kernefortælling
En kernefortælling er et udtryk for en kort salgstale, der kort og præcist fortæller hvem I er som gruppe og hvilke værdier i arbejder ud fra. Ideen med at forberede en kernefortælling er, at I bliver i stand til at fortælle en potentiel frivillig om, hvorfor det lige præcis er jeres gruppe som vedkommende skal være frivillig i.
Kom ind til kernen af jeres fortælling med disse 4 spørgsmål:
• Hvem er I?
• Hvad laver I som spejdere?
• Hvordan arbejder I til spejder?
• Hvorfor gør I som I gør?
Skriv en jobannonce – hvor I søger frivillige
At melde sig som frivillig kan være en stor beslutning. Derfor skal den potentielle frivillige have svar på en række spørgsmål i en annonce
- Hvorfor skal jeg melde mig som frivillig her?
- Hvor meget tid skal jeg bruge?
- Hvad er det for en spejdergruppe, og kan jeg identificere mig med den?
- Hvem er de andre frivillige?
- Hvilke situationer kommer jeg til at stå i?
- Hvad forventer spejdergruppen af mig?