Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Den gode gruppe

Styrk sammenholdet med shelter, madlavning og badminton

Shelter, spejder, fællesskab, hygge
Foto Mathias Thomsen
Sammenhold i ledergruppen er vigtigt for både ledere og spejdere. Husker I at gøre noget for at styrke sammenholdet? Her kommer nogle bud på aktiviteter, der kan være med til at gøre det endnu sjovere at være leder.
09. oktober 2017
Af: Anders Hooge
Sammenhold i ledergruppen er vigtigt for både ledere og spejdere. Husker I at gøre noget for at styrke sammenholdet? Her kommer nogle bud på aktiviteter, der kan være med til at gøre det endnu sjovere at være leder.

I en travl hverdag med arbejde, spejdermøder og familie, kan det være svært at få tid til at lave noget sammen med sine medledere, men en af nøglerne til et godt sammenhold i ledergruppen er, at man husker at gøre noget sammen uden spejderne en gang i mellem. For selvom drivkraften ved at være leder er at være sammen med spejderne, så betyder sammenhold i ledergruppen meget for din egen oplevelse af at være frivillig, men det har også en klar betydning for oplevelsen hos spejderne, der godt kan mærke forskel på en ledergruppe, hvor alle har det godt sammen og en, hvor sammenholdet ikke er i top.

Det er som sådan ikke så afgørende, hvad det er I laver sammen så længe det er noget alle synes er spændende, og hvor der er plads til alle. Herunder kommer nogle bud på aktiviteter I som ledergruppe kan give jer i kast med for at styrke sammenholdet.

Tag shelty mærket:

En oplagt aktivitet at give sig i kast med er Shelty mærket. Reglerne er enkle. 1 overnatning i shelter om måneden i 12 måneder i 12 forskellige shelters.
Udover at I får noget I kan sy på uniformen, er der rigtig mange goder ved at gå i gang med Shelty mærket. I får mulighed for at opleve en masse forskellige steder, I kan lave dejlig mad over bål og vigtigst af alt, så er der rig mulighed for at få hygget sammen uden afbrydelser.

Foto Getty Images
Tag på fuglesafari med den lokale ornitologforening

Meld jer ind i en forening:

Spil badminton, lær at hækle, lav noget sejt i træ, tag på fuglesafari eller noget helt femte. Mulighederne er næsten uendelige i foreningsdanmark, og det vigtigste er, at I er sammen og har det sjovt.

Arranger fællesspisning:

Der er intet der samler folk som mad. Og især ikke mad, der bliver lavet sammen af mange.
Brug lidt tid på et ledermøde på at få en række datoer i kalenderen og aftal, hvem der er ansvarlig for indkøb, og hvem der er ligger hus/lejlighed til.
Og så er det ellers bare om at komme i gang med fælles madlavning, spisning og hygge i stor stil.

Drik en kop kaffe:

Alt behøver ikke være så planlagt, så gå ud og snup en kop kaffe eller en øl efter juniormødet.

Foto Mathias Thomsen
Deltag i et af de mange spejderløb rundt om i landet.

Deltag i et spejderløb eller adventurerace:

Adventurespejd er blevet rigtig stort, og der er mange løb rundt omkring i landet i mange forskellige sværhedsgrader. Der er løb, hvor der er plads til at tage det lidt med ro undervejs og hygge, og der er løb, hvor der skal smadres igennem i et par dage med vilde forhindringer og udfordringer. På dds.dk/adventure kan du finde en oversigt over løbene og læse mere.

Et alternativ til adventurespejd er et af de mange adventureraceløb, der bliver afholdt rundt omkring i landet. Her er der også stor forskel på niveauet.

Og husk, løbene er kun så svære som man selv synes de skal være. Det vigtigste er, at I har det sjovt sammen.

Lav et postteam:

Hvis I ikke lige ser jer selv deltage i et spejderløb, så kunne det være, at I i stedet skal lave et postteam, og være med til at afvikle et løb og på den måde blive en del af en større event.
Første step er at finde ud af, hvilket løb der passer til jer, og så ellers bare at tage kontakt for at finde ud af mulighederne for at bidrage. Tjek oversigten over løb på dds.dk/adventure

Se også
Plej jeres lederfællesskab

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her