Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Ledelsesudvikling

Spejderordbog

Foto Morten Hatting Voltelen
Bliv lidt klogere på spejderlingo med spejderordbogen.
01. november 2022
Bliv lidt klogere på spejderlingo med spejderordbogen.

Adventurespejd

Udfordrende løb for tropsspejdere. Link: adventurespejd.dk eller dds.dk/adventure

Afbud

Man skal melde afbud, når man ikke kan deltage på møder, ture og arrangementer.

Besnøring

Knob bundet med besnøringsreb. Holder rafter sammen. Skal typisk kunne bære vægten af et byggeprojekt med rafter.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af forældre, ledere og gruppens kasserer. Det er bestyrelsen der øverst ansvarlig for gruppen.

Bivuak

Simpelt shelter af tre rafter og noget rimelig vandtæt til overdækning.

Blå Spejder

Spejder i DDS.

DDS

DDS står for Det Danske Spejderkorps. Det er det korps, vi er medlemmer af. I Danmark er der 5 spejderkorps.

Den Røde Tråd

Ledernes retningslinjer for hvilke aktiviteter og færdigheder, der er passende for de enkelte grene.

Divi

Er kort for "Divisionsturnering", hvor grupper fra hele divisionen mødes én gang om året og dyster i klassiske spejderdiscipliner.

Division

En division er dækker et bestemt område, og består af flere forskellige spejdergrupper. Der er 35 divisioner i Det Danske Spejderkorps.

Dolk

En spejderkniv på max. 12 cm. Spejdere må bære dolk til og fra møde samt på ture og lejre. Dolken skal være beregnet til formålet, og må under ingen omstændigheder benyttes til leg eller forsvar.

Link: https://dds.dk/artikel/knivloven-en-vejledning

Fedtfælde

En fedtfælde er et hul, som bruges til organisk affald og bruges på lejre.

Grej

Se udstyr.

Gren

Betegnelse for, hvilken spejder-aldersgruppe man hører til. Der findes følgende grene; familiespejder, mikro, mini, junior, trop, senior.

Grupperådsmøde

Grupperådsmødet er gruppens generalforsamling. Det er her, vigtige beslutninger om gruppen bliver taget, og det er her, gruppens bestyrelse vælges. Det er samtidig en mulighed for at lære lederne at kende.

Hejk

En hejk er en vandretur.

Hytte

Ordet hytte bruges om spejderes 'klubhus'. Det er her, de ugentlige møder bliver afholdt, hvis ikke de foregår i skoven eller andre steder. En hytte kan også være en weekendhytte, som man bruger på ture og arrangementer. Mange hytter kan lejes af privatpersoner.

Link: DDS Hytter

Junior

Juniorerne er de 10-12-årige spejdere.

Klan

Klanen er synonym for seniorerne og altså de 16-24-årige spejdere.

Knob

En knude bundet med tov eller reb, som løser et bestemt formål.

Kompas

Bruges til at finde vej. Peger altid mod nord, så man ved, hvilken vej man skal vende kortet.

Korps

Den næstøverste strukturelle inddeling i spejderbevægelsen. Et korps er medlem af den internationale spejderbevægelse, WOSM. I Danmark er der 5 spejderkorps, hvoraf DDS er et af dem.

Link: World Organization of the Scout Movement

Kursus

DDS udbyder en række kurser til både ledere og spejdere. Ledere kan tage på ledelseskurser og færdighedskurser som f.eks. fjeld- og førstehjælpskurser. Junior, trop og klanspejdere tilbydes PUF, PLAN og PLUS-kurserne samt påskekurser og efterårskurser på spejdercentre rundt omkring i landet.

Link: kalender med kurser på dds.dk

Leder

En leder er en voksen, som sørger for, at deres respektive grene fungerer. Hos de ældste spejdere fungerer lederen primært som sparringspartner på spejdernes egne projekter.

Lejr

Når spejdere tager afsted med overnatning. På en lejr soves næsten altid i telt.

Liggeunderlag

Transportabelt underlag til at sove på. Lavet af skum eller som oppusteligt.

Medlemsnummer

Alle spejdere har et unikt medlemsnummer i Medlemsservice. Medlemsnummeret bliver brugt til login, f.eks. når man skal tilmelde sig til et kursus.

Mikro

Mikroerne er de 6-8-årige spejdere. (0.-1. klasse)

Mini

Minier er de 8-10-årige spejdere. (2.-3. klasse)

Mærker

En stoflap, der sys på uniformen for at markere bedrifter. Man kan få mærker for at deltage på ture og arrangementer, og man kan få mærker for at opnå færdigheder - f.eks. knivbevis.

O-løb

Orienteringsløb hvor man med kort og kompas skal finde poster.

Patrulje

I troppen inddeles spejderne i patruljer. En patrulje er en gruppe på 5-8 spejdere, som arbejder sammen på spejdermøderne samt lejre og ture.

Patruljeleder

Leder af en patrulje. Står i tropsgrenen for planlægning og afholdelse af patruljemøder. Forkortes PL.

PL

Se patruljeleder.

PLAN

PLan er PatruljeLeder-kurser for spejdere i troppen. Kurserne er meget populære, og bliver afholdt i efterårsferien.

PLUS

Kurser for klanspejdere.

PUF

Kurser, der afholdes for de ældste juniorspejdere i bededagsferien.

Rafter

En lige træstamme på ca. 10 cm i diameter. Kan være alt fra 1 til 20 meter lang.

Rygsæk

Taske, der kan bæres på ryggen. En god rygsæk har et godt hoftebælte. De fleste rygsække til spejdere indeholder 55-75 liter.

Sangbog

Spejderne har sin egen sangbog. Traditionelt skriver man hilsener i hinandens sangbøger på lejr osv. Vores Sangbog kan købes i "Spejder Sport".

Senior

Se klan.

Sisal

Stærk snor, som blandt andet bruges til besnøringer.

Sommerlejr

En lejr, der afholdes i sommerferien. Sommerlejren er den største begivenhed i spejderåret.

Sovepose

Isoleret pose, som man sover i.

Spejdernes Medlemsservice

DDS's medlemsadministrationssystem, hvor man skal tilmelde sig kurser m.v.

Link: medlem.dds.dk

Spejder Sport

Spejder Sport er en kæde af friluftsbutikker som ejes af Det Danske Spejderkorps. I Spejder Sport kan man købe al det nødvendige udstyr, som man skal bruge som spejder. Som spejder får man 10% rabat i Spejder Sport ved at melde sig inde i deres kundeklub. Det kan du læse mere om på Spejder Sports hjemmeside

Spejderlex

Et leksikon for spejdere. Her kan man finde information om alt fra knob og besnøringer til navigation og lejrindretning.

Link: Spejderlex på Issuu

Spejderlommen

Betegnelse for de ting en forberedt spejder har på sig. Typisk kan disse ting være i lommen på uniformen: Papir, blyant/kuglepen, sikkerhedsnåle, sangbog, dolk.

Spejdersnus

Et blad som bliver uddelt til de mindste spejdere ca. hver anden måned.

Troppen

Troppen er de 12-16-årige spejdere.

Tørklæde

Spejdere går med tørklæde for at signalere fællesskab. Grupperne i Det Danske Spejderkorps har forskellige tørklæder, så man kan kende forskel. Tørklædet er en del af den officielle uniform. Læs mere om, hvorfor vi går med tørklæde.

Link: Tørklæde hos Spejder Sport

Udstyr

Som spejder skal man have udstyret i orden. Man kan nøjes med en uniform, tørklæde, rygsæk, sovepose og liggeunderlag, men når man bliver ældre kan man hurtigt købe sig fattig i grej fra Spejder Sport.

Uniform

Uniformen består af to dele, tørklædet og jakken. Begge dele kan købes i Spejder sport.

WAGGGS

World Association of Girl Guides and Girl Scouts. Verdenssammenslutningen af pigespejdere med 10 millioner medlemmer i 140 lande.

Link: wagggs.org

Wide

Det Danske Spejderkorps' magasin til ledere og de ældste spejdere. Har artikler om friluftsliv, ledelse og børn & unge.

WOSM

World Organisation of the Scout Movement, Verdensspejder-organisationen omfatter spejderkorps i hele verden og er stiftet af lord Baden-Powell. 28 millioner spejdere i 152 lande er organiseret i WOSM.

Link: scout.org

Årsstjerne

Et mærke til uniformen, som fortæller andre, hvor mange år man har været spejder.

 

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her