Søspejderne dyrker havet – når lokale samarbejder giver spejderarbejdet nye muligheder

Projektet “Søspejderne dyrker havet” tog form, da HavHøst tilbød et undervisningsforløb målrettet spejdergrupper. For lederne i Holbæk gav det god mening. Som søspejdere færdes gruppen på vandet hver uge, men havet under båden var ofte mere abstrakt end konkret. 

“Vi sejler jo rundt på vandet, men der er et helt økosystem nedenunder. Det ville vi gerne gøre mere synligt for spejderne,” fortæller gruppeleder Simon Guldbæk. 

Et forløb, der pegede videre 

HavHøst gennemførte tre undervisningsgange for troppen, hvor spejderne arbejdede med muslingeopdræt, tang og havets betydning for klima og miljø. For flere spejdere var det første gang, de smagte muslinger, de selv havde været med til at høste og første gang, de fik indsigt i, hvordan menneskers handlinger påvirker livet i fjorden. 

Forløbet var afgrænset i tid, men satte tanker i gang hos lederne. Erfaringerne viste, at undervisningen kunne bruges som afsæt for at koble spejderarbejdet tættere til det, der sker i lokalsamfundet omkring havnen og fjorden. 

Samarbejde frem for at stå alene 

I dialog med HavHøst og Holbæk Kommune opstod idéen om at koble sig på arbejdet med en maritim nyttehave. I stedet for at etablere et lille, selvstændigt spejderprojekt valgte gruppen at indgå i et større samarbejde, hvor flere foreninger, ungdomsskolen og kommunen er involveret. 

For lederne var det et bevidst valg. Etablering af maritime anlæg kræver omfattende tilladelser og administration - opgaver, der er svære at løfte i en frivillig spejdergruppe og ikke giver mening at placere hos spejderne. 

“Når det bliver meget administrativt, mister de unge hurtigt interessen. Det, der engagerer dem, er de konkrete opgaver, hvor de kan se, hvad de gør,” siger Simon. 

Konkrete opgaver - tydelige sammenhænge 

Tanken er, at spejderne fremover kan blive involveret i de praktiske dele af arbejdet, når anlægget er etableret: vedligehold, flytning af muslinger, arbejde med tang og brug af området i spejderaktiviteter. Opgaver, der er håndgribelige og lette at forstå og som kan indgå naturligt i spejdermøder og fællesskaber. 

Sideløbende har samarbejdet givet spejderne mulighed for at deltage i aktiviteter uden for spejdergruppen. Blandt andet var søspejderne aktive deltagere i et bålarrangement omkring Isefjorden og Roskilde Fjord, arrangeret af foreningen Red Isefjord. Ved det lokale arrangement i Holbæk deltog over 100 mennesker, og her var spejderne med til at skabe synlighed omkring fjordens tilstand og indgik i dialog med deltagere fra andre foreninger og initiativer. 

Små skridt og åbne døre 

Projektet har også tydeliggjort, at samarbejde ikke behøver at starte stort. For Simon handler det i høj grad om at være opsøgende og åben over for det, der allerede findes i lokalområdet. 

“Det kan være noget så simpelt som at sige ja til at hjælpe ved et arrangement eller række ud til en lokal forening. Ofte fører det til nye relationer og muligheder senere.” 

Netop den tilgang har ført til kontakt med blandt andet ungdomsskolen, Naturfredningsforeningen og andre maritime miljøer i Holbæk. For spejderne betyder det flere møder med mennesker uden for spejdergruppen og flere sammenhænge, hvor spejderlivet hænger sammen med resten af deres hverdag. 

Erfaringer, der rækker videre 

“Søspejderne dyrker havet” er ikke et afsluttet projekt, men et eksempel på, hvordan spejderarbejde kan udvikle sig, når man kobler sig på lokale initiativer og tør indgå i samarbejder, hvor spejdergruppen ikke selv sidder på hele ansvaret. 

For lederne i Holbæk har erfaringerne bekræftet, at spejdere har gode forudsætninger for at indgå i lokale fællesskaber: de er vant til at samarbejde, tage del i fælles opgaver og engagere sig i noget, der rækker ud over dem selv. Ikke nødvendigvis som beslutningstagere i de store strukturer, men som aktive deltagere i konkrete handlinger, der giver mening for både dem selv og lokalsamfundet.