Gå til hovedindhold

Top menu

  • Kalender
  • Medlemsservice
  • Magasiner
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Om DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Spejder Sport
Hjem

Main navigation

  • Spejdermøder
    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Aktiviteter
    • Grenleder
    • Spejdermødet
    • Søspejd
  • På tur
    • Adventurespejd
    • Afsted på tur
    • Friluftsliv
    • Grej
    • Hytter
    • International spejder
    • Mad
    • Pakkelister til tur
    • Sikkerhed på tur
  • Ledelsesudvikling
    • For kursusteams
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Onlinekurser
    • Styrk fællesskabet
    • Udvikling af ledere
    • Ungdomskurser
  • Gruppeudvikling
    • Samvær og tryghed
    • Bestyrelsesmedlem
    • Den gode division
    • Den gode gruppe
    • Gruppeleder
    • Gruppeweb
    • Kursuskalender
    • Onlinekurser
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Start et projekt
    • Økonomi
  • Værktøjer
    • Kalender
    • PDF kalender 2023
    • Blanketter
    • Den fælles organisation
    • Forsikring
    • Hjælp til kommunikation
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Kontakt Korpskontoret
    • Korpsets vedtægter
    • Persondata
    • Regnskaber og referater
    • Vejledninger & guidelines
    • Udviklingsplan & strategier
  • Track
  • Kalender
  • Corona
  • Kontakt
  • Presse
  • Om DDS
  • Spejder Sport

Track menu

  • Skills
  • Patruljeliv
  • Adventure
  • Arrangementer
  • DDS.DK
Friluftsliv

Seks vandreture i Skandinavien

Foto Getty
Udsigt over søen Gjende i Jotunheimen, Norge.
Vil I på vandretur? Få inspiration til seks skandinaviske perler i Danmark, Norge og Sverige; både de klassiske, og dem væk fra alfarvej.
06. februar 2017
Af: Peter Tranevig
Vil I på vandretur? Få inspiration til seks skandinaviske perler i Danmark, Norge og Sverige; både de klassiske, og dem væk fra alfarvej.

Nogle af verdens flotteste og mest imponerende vandreruter findes i vores egen baghave, Skandinavien.

Herunder har vi samlet seks styk. To i Sverige, to i Danmark og to i Norge.

1. Abisko/Kungsleden – den svenske klassiker

Foto Fredrik Broman/imagebank.sweden.se

Hvis du vil opleve et af Europas sidste vildmarksområder, så er Abisko i det allernordligste Sverige stedet, du skal tage hen.

Nationalparken Abisko dækker over 77 kvadratkilometer, og der er dermed dækket op til en kæmpe natur-buffet, hvor du både kan opleve det nemt tilgængelige rutenetværk og hytter, men også har rig mulighed for at lægge kursen ud til eventyr, hvor du ikke vil møde mange mennesker på din vej.

Abisko er også udgangspunktet for den 440 km lange vandre- og langrendsrute ”Kungsleden”, der tit kommer øverst på diverse lister over verdens mest attraktive vandrestier. Og det er ikke uden grund: Fjeld, skov og søer er her i særklasse.

Mere info om Kungsleden/Abisko:

  • svenskaturistforeningen.se
  • Yr.no – norsk vejrtjeneste med overblik over selv den mindste flække
  • Fjällvandra kring Kebnekaise, Abisko och Riksgränsen, bog af Fredrik Neregård
  • visitsweden.com

Transport: Fly over Stockholm til Kiruna og bus derfra. Alternativt toget hele vejen fra Stockholm til Abisko.  

Overnatning: I telt i fjeldet eller i de fjeldhytter, som er spredt langs stisystemerne. Rabat i hytterne, hvis du er medlem af den svenske turistforening (STF). 
De mest populære hytter er bemandede i højsæsonen. De er primitive, men der er bl.a. mulighed for at lave mad på gasblus i mange af dem. Derudover ligger de med adgang til vand og som regel med god udsigt. Man kan spare mange penge ved at telte ved hytterne frem for at overnatte i dem.

Highlight: Sveriges højeste bjerg Kebnekaise (2104 m) er områdets kronjuvel, men er en lang tur, der nemt tager 12-14 timer retur, og kan være teknisk krævende selv i godt vejr. Tjek ruten ud på forhånd, og vurdér om du og din gruppe har færdighederne, der skal til. Slå dit telt op væk fra hytterne - det giver de største natur- og turoplevelser. Hvis du vil have mere plads, kan du fortsætte forbi Singi - så får du det mere for dig selv.
Andre highlights væk fra selve Kungsleden er det karakteristiske bjerg Nallu ('nålen'), som opleves særligt flot ankommende fra Vista-hytten. Dette kan bestiges uden særlige færdigheder.

Tips: Pas på musene, hvis du har mad i teltet. Hæng evt. maden op i træerne. Myg kan også være heftigt i sommersæsonen. Hytterne på Kungsleden sælger typisk tørkost, gas, knækbrød osv. undervejs. Gode muligheder for at fiske undervejs. Husk at købe fiskekort.

2. Höga Kusten – den svenske alternative

Foto Friluftsbyn Höga Kusten/imagebank.sweden.se

Der er ikke mange danskere, der finder vej til området mellem Sundsvall og Umeå i Sverige, og det er en skam. For her ligger der en samling af nationalparker, der samlet går under betegnelsen Höga Kusten eller The High Coast.

Her ved kysten findes et udbygget vandreområde, hvor du får unik mulighed for at opleve det bedste fra fjeldet, skoven og havets natur. Et smukt koncentrat af det kan du opleve på den 127 kilometer lange Höga Kustenleden, der starter ved Hornöberget i Kramfors og slutter i Örnsköldsvik.

Og så er det også i dette område, den klassiske surströmming stammer fra, så dine tursmagsløg kan også blive udfordret.

Mere info om Höga Kusten:

  • hogakusten.com/sv
  • sverigesnationalparker.se
  • visitsweden.se
  • friluftsbyn.se

Transport: Det nemmeste er tog fra Stockholm til enten Umeå eller Sundsvall og derfra videre med lokalbane eller bus

Overnatning: Telt eller bivuak er oplagt. I nationalparken er der særlige regler for overnatning. Du må bl.a. kun sætte dit telt op i særlige områder. Derudover er der en del campingpladser og B+B.

Highlight: Kyst, fjeld og skov går op i en højere enhed. Det oplagte højdepunkt er Skulaberget, der med sine 286 meter over havet giver en fantastisk udsigt over skærgården.

Tips: Ud over fantastisk vandring byder området også på rigtig fine muligheder for kajak, fiskeri og andre vandsportsaktiviteter.

3. Nationalpark Thy – den danske klassiker

Foto Visit Denmark
Nationalpark Thy

Thy er det tætteste, vi kommer vildmark i Danmark. Det er her, den første danske ulv siden 1800-tallet blev set ved Nors Sø, og området byder på et unikt landskab af skov, kyst, klithede og søer.

Et godt udgangspunkt er shelterpladsen ved Lodbjerg Fyr, enten for en lang vandring fra nord mod syd, eller bare som udgangspunkt for fx at vandre ud til vandreklitten ved kysten eller til Stenbjerg.

Et andet forslag kunne være en flerdages vandring med udgangspunkt fra Hanstholm ind over klitheden mod sydøst. Ind gennem Hanstholm vildtreservat og om til Badepladsen på Sydsiden af Nors Sø. Så kommer man igennem noget af den mest vildmarksagtige natur, nationalparken har at byde på.

Mere info om Nationalpark Thy:

nationalparkthy.dk

danmarksnationalparker.dk

Transport: Med tog til Thisted og Hurup. Herfra er der busforbindelser til kystbyerne.

Overnatning: Shelters eller egen bivuak.

Highlight: Isbjerg er Hanstholm Vildtreservats højeste punkt. Herfra har man en storslået udsigt over Nationalpark Thys nordlige del.

Tips: Besøg også området om vinteren. Så er der ingen grund til at rejse til anden nordisk vildmark! Husk kompasset eller gps. Hvis man interesserer sig for vildtet, kan det anbefales at medbringe en god kikkert. Ud over chancen for at se en ulv er der nemlig masser af kron- og råvildt i området.

4. Øhavsstien – den danske alternative

Foto Visit Denmark
Øhavsstien

Fyn er fin og har masser af smuk og tilgængelig natur.

Den 220 kilometer lange trampesti langs den sydfynske kyst, fra Faaborg til Svendborg og videre til Langeland og Ærø, rummer rigtig fine muligheder for at opleve den danske natur tæt på.

Stien går både igennem de fynske alper, Hvidekildesø og Nørreskoven. I 2016 etablerede folkene bag vandreruten en masse spændende shelters langs ruten, så det er nemt at finde overnatning i et af de skulpturelle naturhoteller.

Mere info om Øhavsstien:

  • tsc.dk
  • bookenshelter.dk
  • detsydfynskeoehav.dk

Transport: Tog eller bus

Overnatning: Telt, shelter eller bivuak er oplagt. Der er et udbygget netværk af shelters langs de fleste af ruterne. De kan dog være optaget, så det er en god idé at have en bivuak eller et let telt med.

Highlight: Uanset om du er til kyst, skov eller marker, så kan du finde smukke og nemt tilgængelige vandreruter. En weekend, og du er hurtigt tanket op med frisk luft og brunsviger, der bare smager lidt bedre på Fyn.

Tips: Der er udgivet en fin lille bog om Øhavsstien. Den koster 150 kr. og giver tips og tricks til alt fra rute, til seværdigheder og overnatning. Hvis du er på tur med dine spejdere, så er Thurøbund et fantastisk udgangspunkt for ture. Her findes både hytter, shelter og masser af teltplads

5. Jotunheimen – den norske klassiker

Foto Morten Helgesen, visitnorway.com
Jotunheimen

Når snakken falder på vandring i Norge, toner Jotunheimen ofte frem på nethinden. Og det er bestemt ikke uden grund. Det er her, du finder de højeste fjelde og smaragdgrønne fjeldsøer.

Og ikke mindst er det i Jotunheimen, du finder Besseggen: En dagstur over fjeldet, hvor du undervejs har en enestående udsigt med søer i flere niveauer og hele Jotunheimen i baggrunden. Det er samtidig turen, alle nordmænd skal gennemføre i deres liv, hvis de altså vil være rigtige nordmænd.

Men Jotunheimen er heldigvis meget mere end Besseggen. Det er også de højeste fjelde i norden, Galdhøgpiggen og Glittertind, men først og fremmest finder du hundredvis af kilometer vandrestier med fantastiske muligheder for at finde dine egne højdepunkter.

Mere info om Jotunheimen:

  • Ut.no – fremragende turplanlægger med kort, transport og links til webcams (hvor du fx kan tjekke sneniveauer)
  • Yr.no – norsk vejrtjeneste med overblik over selv den mindste flække.
  • visitnorway.com – inspiration og overblik

Transport: Natbus til Oslo. Bus fra Oslo (Valdresekspressen) til Gjendesheim.

Overnatning: Telt er oplagt. Hytterne er gode, men dyre. Du får rabat ved at være medlem af DNT (Den Norske Turistforening). Du kan slå telt op ved hytterne. Det koster lidt, men giver adgang til fællesfaciliteter.

Highlight: Du føler hurtigt, at du er langt ude i det høje fjeld. Besseggen: klassisk dagstur med fantastisk udsigt og et (ufarligt) sug i maven for dem med højdeskræk. Glittertind: skinnende smukt bjerg med flot udsigt, nemt tilgængeligt og færre folk end på Galdhøgpiggen. Du kan låne røvkælk i Glitterheim-hytten, så du kan kælke ned af bjerget.

Tips: Færgen på Gjendesøen giver god mulighed for at komme ind i området. Der kan være en del sne selv om sommeren – tjek forhold på ut.no, eller på hytternes hjemmesider. Det kan hurtigt slå om til dårligt vejr i de høje fjelde, så hav en plan B klar. Der er relativt meget blokmark, så solide støvler er et must. Gas, mad og snacks i hytterne er relativt dyrt - det er Norge.

6. Trollheimen – den norske alternative

Foto Mattias Fredriksson Photography AB
Trollheimen

Lidt længere nordpå end Jotunheimen, finder vi fjeldområdet Trollheimen. Alpine toppe, flotte dalstrøg med stor variation og stor højdeforskel mellem dal og top gør Trollheimen til en fjeldperle i topklasse.

Innerdalen bliver ofte fremhævet som en af de allersmukkest dale i Norge, og området rummer også nordens svar på Toblerone-bjerget Matterhorn, nemlig Innerdalstårnet.

En af de populære ruter er Trollheimens Trekant, der over tre dage bringer dig gennem et meget varieret landskab og flotte udsigter.

Mere info om Trollheimen:

  • Ut.no – fremragende turplanlægger med kort, transport og links til webcams
  • Yr.no – norsk vejrtjeneste med overblik over selv den mindste flække.
  • visitnorway.com – inspiration og overblik

Transport: Kom til Oppdal med tog eller bus, og tag så bus mod Trollheimen eller Sundalsøra.

Overnatning: Telt er oplagt. Hytterne er dejlige, men dyre.

Highlight: Innerdalen, Innerdalstårnet og Snota gør Trollheimen til noget helt særligt. Hvis du vil på toppen af Innerdalstårnet kræver det lidt lettere klatring, og topdelen af Snota går over lidt bræ, så husk at tjekke ruten ud, inden du begiver dig af sted. Spørg gerne i hytterne for seneste forhold og råd.

Tips: Hvis du vil vandre Trollheimens trekant, er Gjevilvasshytta et godt udgangspunkt. Husk gaiters, da der er nogle våde områder i de forskellige dalstrøg.

Kender du andre fede vandredestinationer i Norden, eller har du insider-tips til en af de seks ruter i artiklen? Skriv dine tips som kommentar herunder, eller send en mail til web@dds.dk

Se også
Guide: Vandretur i Island blandt gletsjere og vulkaner
Se også
Inspiration: Vandring i Tatrabjergene i Polen
Se også
Guide: Udstyr og tøj til vandreturen

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Mærker
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Andre sider
    • Medlemsservice
    • Aktivitetsdatabasen
    • spejder.dk
  • Blanketter
    • Ledererklæring

Følg os her