Opdatering af Medlemsservice: Fremtidssikring af vores fælles system
Opdateringen gennemføres for at fremtidssikre systemet og sikre, at Medlemsservice også fremover kan vedligeholdes, videreudvikles og leve op til moderne krav til sikkerhed og funktionalitet.
Der er ikke tale om en stor revolution med en lang række nye funktioner. Det meste vil fungere, som I kender det i dag, men med et mere robust teknisk fundament under overfladen.
Hvad betyder det konkret for jer som spejdergruppe?
Opdateringen giver mulighed for tre vigtige forbedringer:
- Betaling med MobilePay
Det bliver muligt at tilbyde betaling via MobilePay, hvilket er et stort ønske blandt mange medlemmer og forældre. - 2-faktor-login (2FA)
Der bliver mulighed for login med 2-faktor-godkendelse, som giver en markant bedre beskyttelse af persondata. - Opdateret regnskabsmodul
Medlemsservice vil fremover kunne tilbyde et regnskabsmodul, der lever fuldt op til den nye bogføringslov.
Hvad sker der nu?
Arbejdet med opdateringen foregår trinvis og med fokus på at bevare de kendte funktioner, samtidig med at systemet moderniseres teknisk. Overgangen planlægges, så den giver mindst mulig gene for grupper og øvrige enheder.
Når vi nærmer os konkrete milepæle som test, datamigrering og ibrugtagning, vil vi informere jer løbende. Indfasningen af den opdaterede udgave af Medlemsservice er planlagt til starten af 2027.
Kort sagt
Vi opdaterer Medlemsservice for at fremtidssikre systemet og skabe et stærkt fundament for de kommende år. Opdateringen giver øget sikkerhed, lettere betaling og bedre regnskabsunderstøttelse uden at ændre jeres hverdag mere end nødvendigt.
Spørgsmål og svar
For at fremtidssikre systemet teknisk og sikre, at vi også fremover har et stabilt og sikkert medlemssystem.
Nej. Det er en teknisk opdatering af platformen bag Medlemsservice. De fleste funktioner vil fungere, som I kender dem i dag.
Nej. Fokus er primært på stabilitet, sikkerhed og teknisk kvalitet. Der kommer dog tre konkrete forbedringer: 2-faktor-login, MobilePay-betaling og et regnskabsmodul, der lever op til bogføringsloven.
Nej. I skal ikke foretage jer noget på nuværende tidspunkt. I vil blive informeret i god tid, hvis der bliver behov for handling.
Målet er at planlægge overgangen, så generne bliver så små som muligt. Eventuel nedetid vil blive varslet tydeligt.
Eksisterende data vil blive overført til den nye løsning. Der lægges stor vægt på korrekt og sikker datamigrering.
Den overordnede tidsplan er under udarbejdelse, men vi forventer indfasning af den opdaterede udgave i starten af 2027. I vil få mere konkret information, når vi nærmer os de næste faser.
Samtidig har vores analyser vist, at der i dag ikke findes et oplagt alternativ, som i tilstrækkelig grad kan dække spejderkorpsets behov uden omfattende tilpasninger.
Derfor har vi valgt at opdatere og fremtidssikre Medlemsservice i stedet for at skifte system. På den måde får vi et moderne og robust fundament, samtidig med at vi bevarer den funktionalitet og arbejdsgang, som grupperne allerede kender.
Et fuldt systemskifte vil være meget omkostningstungt – både økonomisk og i forhold til den tid og energi, som frivillige og ansatte skulle bruge på at lære og indarbejde et helt nyt system i hverdagen.
Spørgsmål kan rettes til info@dds.dk, og vi samler også løbende spørgsmål og svar på dds.dk og i nyhedsbreve.