Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Organisation

Nye lommebøger er skrevet i øjenhøjde med spejderne

Nye lommebøger til mikro-, mini- og juniorspejdere hjælper med alt det, man kan være i tvivl om som spejder, når man er på tur eller deltager i et ugemøde. Bøgerne erstatter de tidligere titler Gnisten, Flammen og Ilden og er at finde i Spejder Sport fra den 25. september.
02. oktober 2024
Af: Redaktionen
Nye lommebøger til mikro-, mini- og juniorspejdere hjælper med alt det, man kan være i tvivl om som spejder, når man er på tur eller deltager i et ugemøde. Bøgerne erstatter de tidligere titler Gnisten, Flammen og Ilden og er at finde i Spejder Sport fra den 25. september.

"Det her er spejdernes bøger. De skal være forståelige og lettilgængelige, også for de mindre spejdere, med masser af gode tegninger og minimal tekst."

Sådan beskriver to af spejderlederne, der har været med til at udvikle de nye lommebøger, Allan Jæger Larsen og Niels Jakob Søe Loft, bøgerne til mikro-, mini- og juniorspejdere. De tre nye lommebøger er udarbejdet, så aldersgruppen selv kan læse dem, med færre ord og flere illustrationer.

"Hvis der ikke er en leder i nærheden, skal lommebogen være det naturlige og nemme sted at finde brugbare svar," fortsætter de to.

Sammen med ni andre spejdere har Allan og Niels Jakob brugt de sidste to år på at undersøge, hvad der skulle med i bøgerne, og efterfølgende skrive dem. Spørgsmålet var: Hvad får en spejder til at tage lommebogen op af lommen og bruge den?

Udarbejdet ud fra spejdernes egne ønsker til indhold
Svarene var mange og klare. Blandt andet ønskede spejderne mere kode og bål, flere tegninger af glade spejdere og hjælp til spejderløb. Niels Jakob, Allan og resten af arbejdsgruppen spurgte mikro-, mini- og juniorspejdere på tværs af landet, hvad de ønskede sig af nye lommebøger, og hvilke emner der skulle være i dem, for at de ville bruge dem. De ønskede emner er med i bøgerne.
"Det kan være sikkerhedsregler for brug af økse, huskeregler for førstehjælp og en guide til at lave bål," fortæller Niels Jakob Søe Loft.

Bøgerne indeholder klassiske færdigheder som førstehjælp, naturkendskab og koder, alt sammen opdateret og nytegnet. Der er også kommet nye emner til, der fylder meget, når man er ny spejder eller skal sove ude for første gang – hvad vil det egentlig sige at være på spejderløb eller sove væk hjemmefra? Der er også tilføjet et afsnit om bæredygtighed.

Alle emnerne er nøje udvalgt ud fra spørgsmålet om, hvorvidt en spejder vil åbne sin lommebog for at blive klogere på netop dét.

To års arbejde for at ramme lige dét, spejderne vil have
Arbejdet med de tre lommebøger startede for to år siden, da de 11 spejdere satte sig for at lave efterfølgerne til Gnisten, Flammen og Ilden. "Målet var, at bøgerne her skal bruges, have deres faste plads i uniformslommen og være en del af spejderlivet," fortæller Don Juul Madsen og Nic Ejsted, som også har været med til at udvikle de nye bøger.

Både nye og gamle emner blev undervejs skrevet ned og illustreret. Nok så vigtigt blev bøgerne testet af spejdere i udvalgte grupper, for at finde det rette niveau af ord og tegninger og sikre, at emnerne handlede om det, som spejderne efterspurgte. "Hvis spejderne ikke har lyst til at bruge bogen, er den intet værd. Derfor skal den være lettilgængelig og forståelig," slutter Niels Jakob Søe Loft.

De tre nye lommebøger vil være tilgængelige i Spejder Sport fra den 25. september og kommer til at koste 30 kroner.

De indledende overvejelser omkring en opdateret lommebog til tropsspejdere er i gang, og indtil der træffes en beslutning, vil det være muligt at købe den gamle udgave af Bålet i de kommende måneder.

Der er bogreception for lommebøgerne på dette års Korpsrådsmøde, hvor man kan hilse på de frivillige spejdere bag projektet og fejre de nye bøger.

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her