Leg i fart – når spejdere mærker tempo og må reagere

Børn opsøger lege, hvor det går hurtigt. I spejderlivet sker det, når spejdere løber i ujævnt terræn, kører på cykel med oppakning eller glider ned ad en bakke. Tempoet stiger, og situationen ændrer sig hele tiden. Foden rammer skævt. Retningen ændrer sig. En anden kommer tæt på. De må reagere med det samme.

Man kan mærke det i kroppen, når det går stærkt. Pulsen stiger. Kroppen bevæger sig hurtigere, end man helt kan nå at styre. Det er ikke noget, man planlægger sig ud af. Det er noget, man må finde balancen i, mens det sker.

Det, der kendetegner legen, er ikke farten i sig selv, men hvordan spejderen reagerer i den. Når tempoet stiger, bliver rammen vigtig. Nogle gange er den tydelig fra start, som i en stafet. Andre gange opstår den undervejs, når spejderne bevæger sig hurtigere, end situationen egentlig lægger op til. Det er her dømmekraften bliver afgørende. Ikke for at bremse farten, men for at gøre det muligt at blive i den.

Det vigtigste er ikke aktiviteten i sig selv, men at spejderne får lov at bevæge sig i tempo og selv regulere det.