Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Grej

Klæd dig på efter tre-lags-princippet

Acceptér venligst marketing-cookies for at se filmen
Se en kort guide til lag-på-lag-princippet i videoen - og nørd videre i artiklen herunder.
Skal du være godt klædt på til friluftslivet, bør du klæde dig på efter lag-på-lag-princippet. Her får du nogle gode tips til at holde dig både varm og tør.
28. februar 2018
Af: Redaktionen
Skal du være godt klædt på til friluftslivet, bør du klæde dig på efter lag-på-lag-princippet. Her får du nogle gode tips til at holde dig både varm og tør.

Til spejder er vi det ene øjeblik i gang med en leg i fuld tempo med pulsen oppe, mens vi et kvarter senere sidder og snitter grøntsager til bålgryden.

Samtidig er vi udenfor i naturen, hvor vejret ikke bare skifter med årstiderne, men også fra time til time.

Derfor er det til spejder og andet friluftsliv en god idé at klæde sig på efter et lag-på-lag-princip. Dvs. at man nemt kan justere, hvor meget tøj man har på, alt efter hvilken aktivitet, man laver, og hvilket vejr der er.

De tre basale lag

Herunder gennemgår vi de tre basale lag. Hvert lag kan godt bestå af flere lag - fx to undertrøjer.

  • INDERSTE LAG
    Tyndt og tætsiddende undertøj, der hurtigt transporterer fugt væk fra huden. Uld eller syntetisk.
  • MELLEMSTE LAG
    Det isolerende lag, som holder på varmen. Ofte trøje i fleece eller uld, men kan også være fx en tynd dun- eller fiberjakke.
  • YDERSTE LAG
    Vind,- og vandtæt lag, som også kan ånde. Kan fx være en kraftig skaljakke, en syntetisk softshell eller en jakke i tætvævet bomuld.

Det inderste lag: Basislaget

Basislaget er laget tættest på din hud - dit undertøj. Dette lag skal være tyndt og tætsiddende.

Basislaget skal hurtigt opsuge og transportere fugt bort fra huden til mellemlaget. Det gør, at du føles tør og varm.

Undertøj designet til friluftsaktiviteter består ofte af uld eller forskellige syntetiske materialer.

Bomuld fungerer dårligt som inderste lag, da det har svært ved at få fugten videre fra kroppen og har svært ved at tørre. Undgå derfor bomuld som inderste lag.

Det mellemste lag: Det isolerende lag

Andet lag bliver også kaldet det isolerende lag. Dette består oftest af uld eller fleece.

Fleece/uld har den funktion at sørge for varme til kroppen, samtidig med at det suger fugten og vandet fra undertøjet og transporterer det videre væk fra kroppen.

Det er også muligt at kombinere flere trøjer/jakker for at opnå den rigtige grad af isolering. Husk dog, at der skal være plads til luft i isoleringen, som kan varmes op. Sidder tøjet for tæt, og bliver fx dunjakken trykket sammen, mister den noget af isoleringsevnen.

Tykkelsen af det isolerende lag kan variere meget alt efter, hvor koldt det er, og hvor høj fysisk aktivitet man udøver. Uld er bedre til at temperaturregulere og lugter langt mindre, men er også tungere og tørrer langsommere end fleece.

Yderste lag: Skal-laget

Tredje lag kaldes også skal-laget. Dette lag fungerer som det vind-, vandtætte og åndbare lag.

Dette kan være alt lige fra en skal- eller regnjakke over en softshell til en tynd og let vindjakke i bomuld. Igen er det aktiviteten og klimaet, der er afgørende for det rigtige valg.

Se også
Guide: Godt friluftstøj til børn
Se også
Guide: Udstyr og tøj til vandreturen
Se også
8 tips til en varm nat i soveposen

Har du flere tips til, hvordan man klæder sig godt på til friluftslivet og benytter lag-på-lag-princippet? Så skriv en kommentar herunder, eller smid en mail til web@dds.dk

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her