Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Aktiviteter

Introduktion: Idéen bag spejder

Foto Mads H. Danquah
Udgangspunktet for det, vi laver til spejder, kaldes for Spejderidéen, og handler grundlæggende om at udvikle børn og unge.
06. juni 2017
Af: Jette Rasmussen
Udgangspunktet for det, vi laver til spejder, kaldes for Spejderidéen, og handler grundlæggende om at udvikle børn og unge.

Når man starter som leder, er der meget nyt at forholde sig til. Ord og begreber, titler og grupperinger – man kan blive helt svimmel! 

I dagligdagen er det vigtigst at forholde sig til de spejdere, man har med at gøre, og til de aktiviteter og oplevelser, man laver sammen med dem.

Spejderarbejde?
'Spejderarbejde' er et ord for det, du laver som leder. Hvis noget er godt spejderarbejde betyder det, at nogle børn og unge har det fedt og udvikler sig.

Men, det kan nu også være hensigtsmæssigt at forholde sig formålet med det hele, det er jo trods alt det, der adskiller os fra alle andre børne- og ungdomsorganisationer.

Kort fortalt kan grundlaget for vores spejderarbejde beskrives på tre niveauer:

Foto Programfornyelsen

Formål:

Vores formål er beskrevet i Det Danske Spejderkorps' lovgrundlag og lyder:

”Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne og selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

Kort fortalt er to af kodeordene: udvikling til selvstændighed og ansvar.

Spejdermetoden

Spejdermetoden består af syv lige vigtige elementer, som i samspil gør spejderarbejdet særligt. Metoden beskriver, hvordan vi arbejder, når vi skaber aktiviteter og oplevelser, for at hver spejder bedst muligt udvikler sig i retning af Det Danske Spejderkorps’ formål.

  • Spejderlov og -løfte
    Vi har et fælles værdisæt og gør vores bedste for at leve efter det.
  • Patruljer
    Vi løser opgaver og udfordringer i små selvstændige fællesskaber.
  • Learning by doing
    Vi eksperimenterer og handler for gennem oplevelser og refleksion at lære nyt.
  • Samfundsengagement
    Vi forholder os til vores omverden og er i levende samspil med den.
  • Medbestemmelse
    Vi har alle mulighed for indflydelse på og ansvar for aktiviteter og oplevelser.
  • Friluftsliv
    Vi lever, leger og lærer i naturen, hvor vi er stille, vilde og nysgerrige.
  • Personlig udvikling
    Vi udfordrer os selv og hinanden, så vores indsats fører til udvikling.

Øvelse gør mester

Det kan virke overvældende at skulle forholde sig til alle disse elementer på en gang – især når man er ny. Her er det vigtigt at tænke på, at en kernemetode er learning by doing, altså at man undervejs i aktiviteter og i ledergerningen bliver bedre og bedre til at forstå og forholde sig til, hvordan man gør ting på den bedste måde.

Aktiviteter og oplevelser

Aktiviteter er alt det, vi gør sammen til møder, på ture og sommerlejre. Det er balancegang på træstammer, madlavning på bål, løb, produktion af fuglekasser, pioner-karruseller, rengøring af grej, snakke ved lejrbålet, ture til udlandet…. og meget mere! Det udfolder sig forskelligt alt efter spejdernes alder, ledernes kunnen og de fysiske rammer.

Der findes inspiration og beskrivelse af det mange steder. Tjek fx dds.dk, hvor du kan finde en database over aktivitetsforslag og inspiration som ny leder.

Vi har også en del foldere, hæfter og bøger, som kan inspirere i forhold til enkelte emner og til specifikke alderstrin. Mange af dem har de andre ledere i gruppen sikkert liggende, eller de står på en hylde i hytten. En god del af dem ligger også online her på dds.dk og på issuu.com/spejder. Kan du ikke finde nogle, så spørg din gruppeleder, som sikkert kan skaffe dem fra Korpskontoret eller Spejder Sport.

Derudover er internettet en uendelig kilde til inspiration på aktiviteter. Google er din ven, når det gælder om at finde sjove aktivitetsbeskrivelser.

Se også
Aktiviteter

Start i det små

Som ny leder behøver det ikke være dig, der skal opfinde den dybe tallerken eller have det store overblik i starten. Start med at tage ansvar for små overskuelige opgaver, at stå for en leg, at sørge for saftevand eller at være den, der sætter plaster på et hul på knæet. 

Og brug så det, du allerede er god til. Om det er at have omsorg for og tage en god snak med spejderne, at lave mad, være vild i skoven eller at tegne, så vil der kunne findes gode aktiviteter i netop dit styrkeområde, hvilket gør det overskueligt og trygt at stå i spidsen for noget.

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her