Inspiration: Udvikling i børnehøjde

”Noget af det mest centrale for børns udvikling er, at de får lov til at prøve nogle ting selv. De lærer nemlig af at drage deres egne erfaringer,” fortæller Christian Dinesen, der er 47 år gammel, tidligere spejder og selvstændig erhvervsdrivende som coach.

Han pointerer, at udvikling grundlæggende handler om at prøve sig frem, indtil noget lykkes. Derved får man succes med den pågældende ting, og man udvikler sig.

Når interesse betyder udvikling

Christian Dinesen er ekspert i børns udvikling og desuden selv far. Han pointerer, at vi både udvikler os på det sociale og det personlige plan, og at udvikling sker gennem hele livet. Han forklarer, at udviklingen sker på forskellige niveauer hos børn i forskellige aldre og uddyber:

”Når et barn bliver præsenteret for noget nyt, sættes det i en ny kontekst. Barnet undersøger for det første, hvad det er for noget og for det andet, om det er noget, barnet synes er sjovt.”

Han forklarer, at hvis barnet finder noget sjovt, vil det naturligt engagere sig i det, og det er netop igennem det, barnet finder sjovt, at det udvikler sig.

Et eksempel herpå kunne være et barn, der synes boldspild er sjovt eller et barn, der kan lide at hoppe på trampolin. Gennem leg med bolde eller ved at hoppe tilegner barnet sig en færdighed og bliver i disse tilfælde bedre til at henholdsvis at tage imod en bold og til at bevare balanceevnen.

Følg dit barn

Din rolle som forældre, eller som en anden voksen nær barnet, er langt fra ligegyldig, når det gælder barnets udvikling.

For mens de voksne skal vælge nogle ting, har barnet andre gange godt af at prøve selv. Christian Dinesen ser blandt andet et stort udviklingspotentiale i at lade barnet prøve at gebærde sig socialt – for eksempel til en fritidsaktivitet.

”Alle fritidsaktiviteter har nogle dimensioner af udvikling, og så kan man jo altid veje, hvad der er bedst,” kommer det fra coachen. Han tænker sig om, inden han fortsætter:

”Det der er bedst, er det, der passer til barnets udviklingsmæssige niveau. Det niveau, som barnet er på lige nu.”

Man kan vurdere, om en aktivitet er rigtig for barnet ved at forholde sig til, hvordan barnet har det med den. Barnet skal være tryg ved at give sig i kast med den, og på samme tid må han eller hun gerne blive udfordret. Ifølge Christian Dinesen er parathed noget af det vigtigste for barnets udvikling, og derfor er det barnets niveau, der afgør, hvad der fungerer.

Udvikling og afvikling

Som forældre eller voksen nær barnet, ønsker man det kun det bedste. Hvis du går rundt med et ønske om at forstå børns udvikling bedre, råder Christian Dinesens dig først og fremmest til at se nærmere på barnets reaktioner. Han forklarer, at reaktionerne fortæller noget om barnets parathed.

”Hvis barnet ikke er parat til en ting, skal han eller hun ikke gennemgå det. For hvis barnet ikke er parat, og det bliver tvunget til at gøre noget, så giver det bagslag – og barnet udvikler sig i trods.” Han stopper op for kort efter at konkludere: ”Så hvis barnet ikke er parat, bliver det ikke udvikling. Så bliver det afvikling.”

Bedst for barnet

Udvikling handler altså om at prøve sig frem og om at drage egne erfaringer, men det handler også om at se på barnets præferencer i forhold til egen udvikling. Christian Dinesen har et godt råd til forældre, der gerne vil være bedre til at følge deres barns udvikling:

”Følg barnets behov frem for dine egne,” lyder det. Han forklarer, at han selv for eksempel godt kan have et behov for, at hans søn leger mere med de børn, der er ældre eller jævnaldrende, fordi det ville passe til hans alder.
 

”Men hvis min søn har det bedre med at lege med nogle, som er yngre end ham, fordi han der formår at finde en rolle og en konsensus, hvor han trives – ” Han standser og tygger lidt på ordene – ”så kan jeg jo godt have en mening om, at det måske ville være bedre for ham at lege med de store børn end de mindre børn. Men når dagen er omme, handler det om, hvad der fungerer for drengen - hvor han trives.”

Snitterne af fadet

Christian Dinesen har en sidste ting på hjerte.

”Når vi giver ungerne en opgave, skal vi ikke blande os i at løse den. Der skal vi have tålmodighed og rummelighed til, at barnet udvikler sig og løser sine problemer og også opgaver med egen forudsigelighed,” siger Christian Dinesen, inden han afrunder interviewet ved at sige:

”Men det der er vigtigt for os voksne, det er, at vi holder snitterne af fadet.”