Gruppeudvikling

Hvad giver traditionerne os, og hvad får vi ud af det?

Det Danske Spejderkorps er skabt på stærke spejderværdier, og i spejdergrupperne, er der fyldt med mange traditioner. De fleste traditioner har nok været der længere end det ældste medlem. Det kan hurtigt blive til en ’plejertradition’, og ingen ved hvorfor den egentlig skal gøres. Måske er det en god måde at udvikle sin gruppe på ved at undersøge sine traditioner under en lup?

“Hvorfor er det, man skal vælge spejder frem for andre foreninger?” Det er et spørgsmål, som Jane Landergren ofte stiller sig selv i rollen som gruppeleder for Augustenborgspejderne i Dybbøl Division.

Som gruppeleder har Jane Landergren været med til at bryde med gamle traditioner og skabe nye, som har styrket både opmærksomheden på spejdermetoden og fællesskabet blandt lederne i gruppen. Det har hun blandt andet gjort gennem de to nye traditioner ’lørdagspejder’ og ’juleglæde’.

Lørdagsspejder

Den første lørdag i hver måned, fra klokken 10 til 13, har Augustenborgspejderne udviklet en ny form for møde. Mødet er for hele gruppen. Her får ledere og spejdere muligheden for at mødes og skabe et fællesskab på tværs af grenene.

“Man kan være leder og spejder på flere måder,” siger Jane, når hun beskriver, hvordan lederne deltager i lørdagspejder, hvor det ikke er dem, der står for mødet. Til hvert møde er der en aktivitetsgruppe, som har planlagt indholdet, og det kan også være forældrene, som bidrager med en aktivitet, de har interesse i. “Når forældrene kommer, prøver vi at tage fat i dem, der kunne have interesse” fortæller Jane. Hun beskriver, hvordan det har ført til, at flere forældre er begyndt at bidrage med det, de har kompetencer inden for.

Efter hvert lørdagsmøde bliver den kommende uges grenmøder aflyst for at bevare energien og frivilliggnisten hos både ledere og forældre. Efter lørdagsmødet blev en fast del i måneden, begyndte Jane at se en markant forskel i lederfællesskabet. Det skal være sjovt at gå til spejder, både som minispejder og som spejderleder.

Juleglæde i byen

Hvert år ved juletid, pynter spejdere og ledere julepynt op i hele byen. Alle bidrager med at lave julepynten som skal op og hænge. Spejderne tager også ud til plejehjemmene for at pynte op der. Når spejderne tager ud, og spreder juleglæde med deres julepynt er det for ”gøre noget godt, uden at forvente at man ikke får noget igen”. Jane fortæller hvordan denne tradition er med til at lære børn og unge om at gøre noget godt for andre, uden tilbagebetaling.
Det er lige så vigtigt spejderne lærer færdigheder som den personlige udvikling, og forståelse for sin omverden.

Hvor relevant er det?

Jane synes ikke, at alle traditioner skal i skraldespanden, fordi vi nu skriver 2026 og vi har fået ny udviklingsplan. Men de traditioner, hvor man måske har glemt hvorfor man gør det, og det egentlig ikke er vigtigt for nogen, at det stadig sker. Indsatserne for traditionerne i gruppen skal være med til at styrke spejderværdien for spejderne, lederne og forældrene i gruppen.

Jane har sammen med sin gruppe en model, når de skal reflektere over traditioner og aktiviteter, både mellem gruppens ledere og i selve bestyrelsen.

At bryde op med traditionerne

Når man får nye ledere ind, skal der også være plads til dem og de ideer, de kommer med. En del af gruppens motto: ”Det handler ikke om hvad du kan, men hvad vi kan”. Traditioner er skabt mellem de ledere som er frivillige i gruppen, og der skal være plads til de ideer som de kommer med og hvad det kan sammen med de nuværende traditioner. Når man begynder at ændre på traditioner og udvikle nye ideer, vil nogle af dem slå fejl. Det kan man nok ikke komme uden om. Og det er vigtigt at børnene også oplever dette, pointerer Jane.

Hvis du er blevet nysgerrig på Augustenborgspejdernes nye traditioner, så skal du endelig kontakte gruppen. De vil rigtig gerne hjælpe, og fortælle mere om de processer de har været igennem.