Fundraising i gruppen

Fundraising kan være et godt bidrag til gruppens økonomi. Fundraising kan være forskellige aktiviteter, der bidrager positivt til jeres økonomi.

Fx er der grupper, der tjener penge til gruppen ved at tilbyde feriecamps i skolernes sommerferie eller står for den lokale byfest. Nogle skaffer sponsorater fra lokale virksomheder, som fx det lokale supermarked, der donerer maden til gruppens sommerlejr.

Derved kan flere af gruppens midler bruges på gruppens udlandstur eller anskaffelse af nye fjeldtelte.

Hvad får andre ud af at støtte jer?

Når I henvender jer til en virksomhed, skal I have styr på, hvorfor en virksomhed skal støtte jer. Hvad får de ud af at bidrage til jeres aktiviteter? Hvilken værdi skaber jeres projekt?

Mange grupper har aktiviteter, der giver gruppen indtægter. Men mange grupper lægger også mange kræfter i aktiviteter med det formål, at de skal give penge til gruppen, men så viser sig at kræve for mange ressourcer i forhold til indtægten.

Er jeres indsats tiden værd?

Det kan derfor være en god ide at se på, hvor mange af sådanne aktiviteter, gruppen har, samt hvor mange timer, der bruges på det. Hvis der bruges mange timer på at skaffe få kroner, kan det være en bedre løsning at øge kontingentet en smule og derved få mere tid til de reelle spejderaktiviteter.

Hos Sollentuna Södra Scoutkår i Sverige, en gruppe med 550 medlemmer, laver de fx kun indtægtsgivende aktiviteter, der involverer forældrene i gruppen, hvis de kan holde en gennemsnitlig timepris på 100 kroner.

Brug jeres særkende og styrker

Ud over at se på, om jeres aktiviteter giver jer økonomisk værdi ift. den tid, I bruger på dem, er det også værd at se på, om I kan lave aktiviteter, der ikke kun har økonomisk værdi, men også giver lokal synlighed og potentielt flere medlemmer.

De fleste lokale foreninger i en kommune kan sælge blomsterløg, juletræer og lodsedler. Men det er langt fra alle, der kan lave teambuilding-aktiviteter for mindre virksomheder, planlægge en overlevelsestur for den lokale ungdomsskole eller tilbyde rappelling som aktivitet til byfesten.

Sørg for at tænke jeres styrker med ind i jeres fundraising-aktiviter og sælg et produkt, I har lyst til at levere.

Når I alligevel har planlagt natløbet for næste tropstur, hvorfor så ikke tilbyde konceptet til jeres nærmeste ungdomsskole, efterskole eller lign. til deres næste weekendtur? I kan ovenikøbet lade de tropsspejdere, der selv deltog på løbet, stå for udførelsen. De vil med garanti synes, det er sjovere end at sælge lodsedler!

Undersøg de lokale tilskudspuljer

Fundraising handler også om, at I undersøger de lokale tilskudspuljer i kommunen.

Nogle kommuner bidrager med støtte til uddannelse for meget unge spejdere, mens andre kommuner støtter aktiviteter gennem kommunale udviklingspuljer. Det er individuelt fra kommune til kommune, hvordan tilskudsreglerne er strikket sammen.

Nogle kommuner vægter antallet af aktivitetstimer højere end de fysiske rammer, andre kommuner dækker en stor del af udgifterne til drift og faste udgifter på hytte og grund. I nogle dele af landet refunderer kommunerne størstedelen af udgifterne til kurser og lign., andre steder skal man selv afholde udgiften.

Ens for alle kommuner er det, at man skal sætte sig godt ind i tilskudsreglerne gældende for den kommune, gruppen hører hjemme i. Heldigvis har korpset lokale eksperter rundt omkring i landet, I kan søge hjælp hos. Jeres division eller en nabogruppe kan her ofte være en god hjælp.

6 GODE RÅD OM FUNDRAISING

• 1. Hav et stærkt budskab!
  Fundraising handler om kommunikation af jeres idé, projekt og ønsker. Målet er ikke pengene – de er blot midlet. Målet er at gøre en forskel for nogen. Og igennem jeres budskab skal I vise, hvilken forskel jeres projekt til gøre.
• 2. Få nogle stærke samarbejdspartnere
  Fx andre foreninger, kommunen, skoler, virksomheder osv.
• 3. Brug jeres netværk og kortlæg det
  Kortlæg jeres netværk og kontakter via et mindmap.
  4. Gå i dialog med fonden
  De bedste til at bedømme jeres idé og projekt er ofte fonden selv. Vend jeres projekt med dem – de lever af at vurdere projekter.
• 5. Vis, at I kan tage ansvar for økonomien
  Fonden og dem, der støtter jer, vil søge en form for sikkerhed i, at netop I kan veksle deres støtte til et succesfuldt projekt. Læg et sikkert, gennemarbejdet og realistisk budget.
• 6. Vis, hvordan I vil gøre en forskel
  Fonde er skabt ud fra et ønske om at gøre en forskel i samfundet. Tænk på fonden som en mulig samarbejdspartner, hvor I sammen kan gøre netop den forskel.

Lav en årsrapport, der skaber lokal synlighed

Flere grupper er begyndt at lave årsrapporter, som de bruger som effektiv markedsføring over for lokalpolitikere, fonde osv. Jeres årsrapport kan være en ekstra lækker udgave af referatet fra grupperådsmødet med budget og regnskab m.v., og kan fx indeholde gode billeder fra årets aktiviteter, positive udtalelser fra forældre eller spejdere, artikler om det kommende års aktiviteter m.v.

Send fx årsrapporten til lokalpolitikere, forældre, fonde, lokale sponsorer, Sct. Georgsgilderne, jeres støtteforenings medlemmer, naboer til jeres hytte/grund, udvalgte tidligere medlemmer (som I gerne vil beholde kontakten til), og hvem I ellers vurderer kan have interesse.