Målgruppe
Trops- og klanspejdere.
Om forløbet
Forløbet “Demokratisk selvtillid” er til trops- og klanspejdere, der er nysgerrige på og har mod på at prøve kræfter med demokratisk engagement og eventplanlægning. Forløbet har til formål at gøre spejderne mere bekendte med at bruge deres stemme og styrke forholdet til deres eget lokalområdet.
Forløbet og arrangementet kan med fordel ske i samarbejde mellem trops- og klanspejder - evt. også i samarbejde med andre foreninger eller organisationer i jeres lokalområde.
Spejderne skal:
- Få en forståelse for sammenhængen mellem spejder, demokrati og kommunalvalg
- Planlægge og afholde et event for andre unge og kommunalpolitikkerne i deres kommune
- Lære om eventplanlægning, kommunikation, værtskab og afholdelse af arrangementer
Varighed:
Forløbet løber over fire møder. Det sidste møde er afholdelse af arrangementet.
Lederforberedelse:
Da der er kort tid til at forberede et arrangement mht. kontakt og aftaler med kommunalpolitikere kan lederne på forhånd have fastsat en dato og lavet aftaler om deltagelse med kommunalpolitikerne.
Efterfølgende kan trops- og klanspejderne sende en mail med den endelige invitation til kommunalpolitikkerne.
Feedback og videreudvikling af forløbet:
Har du en idé til, hvordan forløbet kunne tilpasse/videreudvikles? Så skriv til Cecilie via mail cdh@dds.dk eller Nikoline via mail niw@dds.dk.