Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Organisation

Fond donerer yderligere 60 mio. kroner til opførslen af Fremtidens Spejderhytte(r)

Den A.P. Møllerske Støttefond bevilger yderligere 60 mio. kroner til projekt Fremtidens Spejderhytte, så Fonden kan imødekomme flere af de indsendte ansøgninger om at få tildelt den nye, ikoniske spejderhytte. Den ekstra bevilling får Fondens samlede beløb op på 140 mio. kroner til renovering af eksisterende spejderhytter og kredshuse samt til udvikling og opførsel af Fremtidens Spejderhytte, der er en arkitekttegnet hytte, som er en nytænkning af den klassiske spejderhytte i både form og funktion.
31. maj 2024
Af: Redaktionen
Den A.P. Møllerske Støttefond bevilger yderligere 60 mio. kroner til projekt Fremtidens Spejderhytte, så Fonden kan imødekomme flere af de indsendte ansøgninger om at få tildelt den nye, ikoniske spejderhytte. Den ekstra bevilling får Fondens samlede beløb op på 140 mio. kroner til renovering af eksisterende spejderhytter og kredshuse samt til udvikling og opførsel af Fremtidens Spejderhytte, der er en arkitekttegnet hytte, som er en nytænkning af den klassiske spejderhytte i både form og funktion.

Om projektet
Rundt i landet står der i omegnen af 1.200 hytter og kredshuse, som hver uge samler godt 100.000 børn og unge, der er medlemmer af en lokal spejdergruppe eller FDF-kreds. Mange af bygningerne er af ældre dato og skal i de kommende år enten renoveres eller skiftes ud. Derfor har Den A.P. Møllerske Støttefond i samarbejde med Spejderne og FDF igangsat en ambitiøs indsats, der skal bidrage til et kvalitetsløft af spejderhytter og kredshuse i hele Danmark.

Projektet består af to større initiativer. Dels er der blevet udviklet en ikonisk og funktionel spejderhytte, som foreninger kan ansøge om at få tildelt, dels er der oprettet en pulje til klimavenlig renovering af eksisterende hytter og kredshuse, som har støttet over 68 lokale foreningers renovering med samlet 14 mio. kroner.

I alt har Den A.P. Møllerske Støttefond bevilget 140 millioner kroner til disse initiativer.

Læs mere om projektet.

Efter at have gennemlæst alle ansøgningerne om at få tildelt en Fremtidens Spejderhytte, så har bestyrelsen for Den A.P. Møllerske Støttefond besluttet at bevilge yderligere 60 mio. kroner til ansøgningspuljen. Dermed får en større andel af ansøgerne drømmen opfyldt om at få tildelt en Fremtidens Spejderhytte, og det vækker stor glæde hos projektpartnerne.

”Vi er enormt taknemmelige for den generøse og kloge bevilling, som Den A.P. Møllerske Støttefond har besluttet at øge yderligere. Med Fremtidens Spejderhytter bliver der skabt nye rammer for udvikling af børn og unge og bedre forhold for verdens bedste frivillige. Rammer, der kommer børn og frivillige til gode i vores tid - og i mange årtier fremover,” fortæller Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps.

Blandt de over 60 ansøgere til puljen er det dog ikke alle, som får tildelt en hytte. Den præcise pris og proces for at opføre en Fremtidens Spejderhytte er endnu ukendt, og derfor har Fonden besluttet at udskyde uddelingen af midlerne til den anden side af sommerferien.

Læs pressemeddelelsen, der er sendt ud d. 31. maj

Tre foreninger tester processen for at opføre en hytte
Fonden har imidlertid besluttet, at tre foreninger har skrevet så stærke ansøgninger, at de har fået tildelt en hytte allerede nu. Tanken bag dette tiltag er, at disse tre grupper kan teste den videre proces med at søge om byggetilladelser mm, og på baggrund af dette skrive en vejledning til de foreninger, der senere får tildelt en hytte. 

Én af de tre foreninger, der allerede har fået tildelt en Fremtidens Spejderhytte af fonden, er Erik Ejegod Gruppen i Slangerup. På billedet ses spejdere fra gruppen.

Hvad er Fremtidens Spejderhytte?
Den A.P. Møllerske Støttefond har i samarbejde med spejderbevægelsen og FDF indsamlet inputs fra spejdergrupper og FDF-kredse i hele landet for at finde ud af, hvordan den ideelle spejderhytte skal se ud, og hvilke aktiviteter, som den skal understøtte. På baggrund af disse inputs har Fonden afholdt en arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitektfirmaet LETH & GORI A/S i samarbejde med Rønnow Arkitekter A/S og VEGA Landskab.

Vinderdesignet hedder ’Fremtidens Spejderhytte’, og er en nytænkning af den klassiske spejderhytte i både form og funktion. Hytten åbner sig således mod omgivelserne, trækker naturen ind og inviterer hyttens brugere til at være udenfor. Hytten, der primært er bygget af træ, er kompakt og rummer de mest nødvendige basisfunktioner for en spejdergruppe.

Læs mere om designet.

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her