FAQ - Demokratisk Selvtillid
Demokrati betyder folkestyre. I et demokrati vælger folket de personer, som skal vedtage landets love. Rammerne for, hvordan det danske samfund er bygget op fastlagt af Grundloven. Grundloven giver borgerne en række rettigheder så som ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk uafhængighed, forsamlings- og foreningsfrihed.
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder at det er repræsentanter valgt af befolkningen, der træffer de politiske beslutninger.
Et kommunalvalg er et valg, hvor borgerne i en kommune vælger, hvem der skal sidde i kommunalbestyrelsen (i nogle kommuner kaldes det byrådet eller borgerrepræsentationen).
Det minder om, når spejdergruppen vælger en gruppeleder eller bestyrelse.
Der er kommunalvalg hvert fjerde år og det finder altid sted den tredje tirsdag i november. Kommunalvalget falder altid på samme tidspunkt som regionalvalget.
Der blev senest afholdt kommunal- og regionalvalg d. 16. november 2021 og det næste afholdes tirsdag d. 18. november 2025.
Ved kommunalvalget stemmer du på en person eller et parti, som du gerne vil have ind i kommunalbestyrelsen. Når valget er slut, konstituerer den nyvalgte kommunalbestyrelse sig selv.
"At konstituere sig selv" betyder at en valgt forsamling, som f.eks. en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen i spejdergruppen, selv vælger, hvem der skal have hvilke roller og ansvarsområder. Herunder også hvem der skal være forperson for spejdergruppen eller borgmester i kommunen.
Borgmesteren er forperson for kommunalbestyrelsen og er også ordstyrer ved møderne - men bestemmer ikke mere end de andre i bestyrelsen. Alle medlemmer af kommunalbestyrelse kan stemme og flertallet afgør, hvad kommunen skal gøre.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan kommunens penge skal bruges. Derudover har de ansvaret for den lokal velfærd og kommunens udvikling. Kommunen sørger blandt andet for skoler, klubber, cykelstier, busser, biblioteker og grønne områder.
Du kan stille op til kommunalvalg, hvis du:
- Er fyldt 18 år
- Har fast bopæl i kommunen
- Har dansk statsborgerskab, statsborgerskab i et EU-land, statsborgerskab i Island, Norge eller Storbritannien eller har boet i Kongeriget Danmark de sidste 4 år
Du kan stemme til kommunalvalg, hvis du:
- Er fyldt 18 år
- Har fast bopæl i kommunen
- Har dansk statsborgerskab, statsborgerskab i et EU-land, statsborgerskab i Island, Norge eller Storbritannien eller har boet i Kongeriget Danmark de sidste 4 år
Du modtager et valgkort med posten før valgdagen. På valgdagen går du til det valglokale, der står på kortet, og afgiver din stemme.
Man kan også brevstemme før valget, hvis man f.eks. er ude at rejse eller på anden måde er forhindret i at stemme på dagen.
Din stemme har indflydelse på, hvem der kan træffe beslutninger i din kommune. Dette er beslutninger som påvirker din hverdag – blandt andet også spejder som fritidsaktivitet.
Hvis f.eks. jeres spejderhytte skal renoveres eller I drømmer om en ny shelterplads, så kræver det kommunal opbakning og penge. Hvis du har langt til spejder, så er det kommunen, der har ansvaret for, at der kører busser. Hvis du er interesseret i natur, klima og bæredygtighed, så er det kommunen der bestemmer, hvordan grønne områder bruges og hvordan lokale klimatiltag prioriteres.
Ja, alle kan påvirke beslutningerne i kommunen på forskellige måder - også som spejder. Hvis du er fyldt 18 år og har dansk statsborgerskab (eller på anden måde opfylder kravene) kan du stemme til kommunalvalget. Hvis ikke du har stemmeret findes der andre måder, du kan påvirke beslutninger i kommunen.
Du kan blandet andet:
- Deltage i offentlige høringer
- Stille borgerforslag
- Skrive breve til politikerne i din kommune
- Skrive debatindlæg i den lokale avis
- Invitere politikere ind i din spejdergruppe og fortælle, hvad der er vigtigt for jer
Spejder er et fællesskab, hvor børn og unges demokratiske selvtillid udvikles. Det sker blandt andet når spejdere i deres patruljer skal beslutte, hvilken aktivitet de skal lave eller, hvilken ret de skal lave over bål. Her skal man lytte til hinanden og sikre at alles stemme bliver hørt, inden beslutningerne træffes i fællesskab - det er grundlæggende elementer, der går igen i demokratiet.
Det Danske Spejderkorps er en demokratisk organisation. Det årlige korpsrådsmøde i november er organisationens generalforsamling, hvor der hvert andet år også vælges en korpsledelse. Korpsledelsen er landsorganisationens bestyrelse. Det Danske Spejderkorps er inddelt i divisioner med en divisionsledelse, som er valgt ved divisionsrådsmøder. Derunder hører alle spejdergrupperne, som ligeledes vælger en bestyrelse ved grupperådsmøder. Alt dette er også demokratiske handlinger.
Nej, men vi er en værdibåret organisation med et stærkt formål.
Det Danske Spejderkorps har fire mærkesager som er skabt med udgangspunkt i organisationens formål. De fire mærkesager er:
- En stærkere børne- og ungestemme i samfundet.
- En bæredygtig og tilgængelig natur.
- Et bedre børne- og ungeliv
- Et samfund hvor det er attraktivt at være frivillig.