Få skrevet spejder på de lokale skolers skema
De fleste af os spejderledere kan sikkert genkende lysten til at løbe ud på gaden og invitere alle forbipasserende børn inden for på spejdergrunden. Bare sige pyt til, om der overhovedet er plads til at have ti patruljer på minigrenen – i stedet for fire. Det finder vi ud af. Eller om der er ledere nok. Tre må være rigeligt?! Det løser sig hen ad vejen.
Fem grunde til at etablere et skolesamarbejde:
- En god måde at få nye medlemmer på.
- Få budskabet om spejderfælleskabet ud til børn, som ikke ellers ville gå til spejder.
- Vær med til at promovere glæden ved og det at værne om naturen.
- Bliv bedre ledere og få økonomisk hjælp til materialer, som også kan gavne internt i gruppen.
Bliv endnu mere en del af nærmiljøet – det vil også sikre nye medlemmer i fremtiden.
Alt sammen fordi vi dybest set gerne vil, at så mange så muligt lærer om fællesskabet, om spejderånden og om naturen omkring os.
Desværre er det ikke altid nok at stille sig ud på gaden og hverve nye spejdere - hvis der overhovedet er plads til flere i gruppen. Men der findes heldigvis andre sjove, givende og lærerige måder at få spejder ud til dem, som ikke er medlem af jeres gruppe – endnu.
Invitér de lokale folkeskoler – de vil gerne
En god måde at få fat i helt nye børn til spejdergruppen – og ikke mindst lære flere børn om spejder - er ved at invitere folkeskoleklasser ned på spejdergrunden. Der findes ikke noget bedre, end den umiddelbare begejstring, som de fleste børn udviser, når de kommer ned på en spejdergrund første gang. Og tænk lige over, hvor meget af det, vi lærer børnene, der allerede ligger i tråd med fag i folkeskolen. Hvis ikke viden om, hvilke træsorter, der brænder bedst, eller hvordan man snitter, passer ind folkeskolens håndværks- og designundervisning, så ved jeg snart ikke. Og at lære børnene om naturen til spejder passer også perfekt ind til i skolens biologitimer. Ikke mindst, så elsker både børnene og deres lærere muligheden for at komme ud af klasseværelserne og bevæge sig.
Sådan kommer I i gang
Som sagt, så vil både lærere og elever gerne besøge jer. De ved bare ikke altid, at det er en mulighed, og de har travlt i hverdagen. Så her er en guide til, hvordan I gør etableringen af et samarbejde med lokale skoler nemmere.
- Tag op på et ledermøde, om der er nogen, der har lyst til at undervise en skoleklasse. Det behøver ikke være mere end en gang eller to halvårligt.
- Find ud af, hvad I kan tilbyde. Har I en klatrevæg, så er det måske klatring? Eller skal skoleeleverne lære at pionere, så de får brugt hænderne og hovedet?
- Find en ansvarlig, som vil skrive rundt til de lokale folkeskoler med de håndgribelige tilbud til klasserne. Skolernes kontorer vil oftest hellere end gerne sende det rundt blandt lærere.
- Kontakt jeres kommune og hør, om de giver tilskud til skolebesøg. Det gør mange kommuner. Det kan være i form af økonomisk støtte til materiel (rafter, reb, mad, knive osv.) til de aktiviteter, I ønsker at udføre med klasserne.
Ved hjælp af ovenstående har vi i Thorolf - Spejderne på Islands Brygge fået samarbejder op at køre med fem skoler og haft besøg af mere end 15 klasser og over 200 elever.
Lederne bliver dygtigere undervisere
Vi har i gruppen lavet skoleforløb, hvor vi tager skoleeleverne med ud i naturen og rode i skovbunden. Her kan de kigge på insekter og snegle og lære om dem. Det er grænseoverskridende for nogen elever, men de fleste bliver hurtigt dus med naturen. Vi har bygget spiseborde og tårne i rafter, og mange finder ud af, hvor sjovt det kan være at bygge noget med hænderne. Skoleaktiviteterne gør gruppens ledere til dygtigere formidlere, og ofte finder I på helt nye og sjove spejderaktiviteter i arbejdet med skolerne. Og så bliver det også til gavn for gruppens egne spejdere.
Ikke alle bliver spejder – men alle berøres af spejder
Et skolesamarbejde er en god måde at få nye medlemmer ind i gruppen på, selv om langt fra alle skoleelever bagefter starter til spejder. Men uanset, så har over 200 skoleelever fået et positivt indtryk af spejderlivet her hos os. Nogen har aldrig før kigget nærmere på en vinbjergsnegl, mange har aldrig prøvet at snitte før, og de fleste har aldrig bygget en trebuk. Men det har de nu. Og ikke mindst, så har de været sammen med os på en dag, hvor fællesskabet og det at arbejde sammen og hjælpe hinanden er i højsædet. Og at kunne nå ud over gruppens 100 medlemmer med det budskab, er meget værd.
Så det er bare at komme i gang.