Erik Korup Pedersen

22 år, medicinstuderende
Hvad motiverer dig til at stille op til korpsledelsen?
Jeg ønsker genvalg, fordi jeg gerne vil fortsætte det vigtige arbejde med at styrke og udvikle Det Danske Spejderkorps. At være spejder giver mod til at tage ansvar og giver trygge, meningsfulde fællesskaber. Jeg har selv oplevet, hvor meget spejderbevægelsen kan give, og derfor vil jeg arbejde for at flere børn og unge får samme mulighed – vi skal være mange flere spejdere.
Kernen af Det Danske Spejderkorps er og bliver det lokale spejderarbejde. Derfor er det vigtigt, at korpsledelsen fortsat arbejder på at sikre gode rammer for vores mange engagerede frivillige. For at vi kan lykkes med dette er det vigtigt med en bundsolid økonomi og en fortsat fornuftig økonomisk politik i Det Danske Spejderkorps.
Hvilke erfaringer og perspektiver bringer du med ind i Korpsledelsens arbejde?
Som bestyrelsesmedlem og forperson i min egen gruppe har jeg arbejdet tæt på det lokale spejderarbejde og kender til de udfordringer, vores grupper og divisioner møder i hverdagen. Som medlem af Landssamrådet har jeg fået en stærk forståelse for politisk interessevaretagelse.
Til korpsledelsen bidrager jeg med engagement, overblik og erfaring på tværs af niveauer i vores organisation. Mit fokus er at sikre stærke rammer for frivillige og fællesskaber, hvor børn og unge får mulighed for at udvikle sig og tage ansvar.
Spejder-CV
2019-2023: Bestyrelsesmedlem i Waingunga Stammen
2022: Forperson i Waingunga Stammen
2023- : Medlem af Landssamrådet
2023- : Medlem af korpsledelsen