Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Hjælp til kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan
    • Strategier og mærkesager
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Organisation

Er du Det Danske Spejderkorps´ nye Internationale vicekommissær for verdensspejderorganisationen WAGGGS?

Foto DDS Arkiv
Brænder du for de internationale aspekter af spejderbevægelsen og ønsker at sætte dit præg på det internationale spejderarbejde i Danmark og direkte i World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS)? Så mangler Det Danske Spejderkorps nu en ny International vicekommissær (vice-IC) for WAGGGS til at styrke det internationale fokus i korpset og ude i verdenen.
10. april 2026
Af: Redaktionen
Brænder du for de internationale aspekter af spejderbevægelsen og ønsker at sætte dit præg på det internationale spejderarbejde i Danmark og direkte i World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS)? Så mangler Det Danske Spejderkorps nu en ny International vicekommissær (vice-IC) for WAGGGS til at styrke det internationale fokus i korpset og ude i verdenen.

I Det Danske Spejderkorps har vi vores Internationale Udvalg bestående af en patrulje på ca. 7 medlemmer, som sætter retning og udlever Det Danske Spejderkorps´ internationale spejderpolitik. Du vil som vice-IC for WAGGGS blive en del af dette team, samt understøtte og arbejde sammen med vores nye IC (international kommissær) for WAGGGS, Mathilde Brink Nielsen.

 

 Vi drømmer om en vice-IC’er, der kan se sig selv som følgende profil: 

  • Brænder for (og evt. har erfaring med) de internationale aspekter af spejderbevægelsen 
  • Ønsker at gøre en forskel for den internationale spejderbevægelse og styrke det internationale fokus i Det Danske Spejderkorps 
  • Kan tale og skrive engelsk – og gerne andre sprog 
  • Kan lide at udvikle og påvirke politik og strategi 
  • Kan lægge langsigtede planer og følge dem til dørs 
  • Er diplomatisk anlagt og er god til at skabe netværk 
  • Har en interesse for forskelle og ligheder i spejderarbejdet i forskellige korps og lande 
  • Kan arbejde med ofte korte deadlines og prioritere opgaver efter disse 
  • Kan og vil prioritere vice-IC opgaven som dit primære spejder engagement de næste tre – fire år. 

Som vice-IC’er får du, udover at være en del af det Internationale Udvalg i DDS, også en plads i Det Internationale Fællesråd, hvor det tværkorpslige spejderarbejde for både WAGGGS og World Organisations of the Scout Movement (WOSM) koordineres. Du vil herigennem få et tæt samarbejde med IC’erne og vice-IC’erne for De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps, KFUM-Spejderne, Dansk Spejderkorps Sydslesvig samt KFUK og KFUM spejderne fra Færøerne om at koordinere og udvikle Det Internationale Fællesråds arbejde i Danmark og i verden. 

Helt konkret vil dine opgaver som vice-IC’er blandt andet være:

  • At repræsentere DDS i Det Internationale Fællesråd og derigennem påvirke Danmarks spejderpolitik og strategi i forhold til det internationale spejderarbejde 
  • At samarbejde med IC’erne og vice-IC’erne på tværs af korps om drift af Det Internationale Fællesråd og tilhørende udvalg 
  • At understøtte DDS’ internationale strategi i samarbejde med det Internationale Udvalg i DDS, korpsrepræsentanter i fællesrådene og andre frivillige, herunder at formidle internationale tilbud til danske spejdere så flest muligt oplever andre kulturer, spejderkorps og spejdercentre 
  • At bidrage med informationer, synspunkter og viden til og fra WAGGGS og formidle disse til relevante aktører i DDS 
  • At understøtte DDS’ IC´er med koordinering af det internationale spejderarbejde 
  • At repræsentere DDS ved internationale konferencer og møder, samt forberede og koordinere andre DDS’eres internationale repræsentationsopgaver 

Du skal regne med ca. 5-10 timers spejderarbejde om ugen i gennemsnit, fordelt på aftenmøder, weekender, konferencer og kommunikation via mail og telefon. 

Bliver du valgt som vice-IC’er, starter du med en gradvis introduktionsperiode hen over sommeren og med en reel opstart den 17. august. Efter introduktionsperioden vil du blive indstillet til godkendelse som vice-IC’er hos korpsledelsen. Vice-IC’eren godkendes for en to-årig periode med mulighed for forlængelse et år ad gangen. Dog max. 6 år i alt.

Hvis du vil høre mere om opgaven, er du velkommen til at kontakte vores nye IC’er Mathilde Brink Nielsen på ic@dds.dk. 

For at blive taget i betragtning til opgaven skal du sende en ansøgning med dit spejder-cv og din motivation til ic@dds.dk senest den 26. april 2026. Du kan forvente svar i starten af maj måned. 

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her