Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Økonomi

Det Danske Spejderkorps leverer solidt årsregnskab for 2023

Foto Jens Thybo
Det Danske Spejderkorps præsenterer et årsregnskab for 2023, der viser en sund og stabil økonomi. Med fokus på indtægter, udgifter og strategiske mål giver regnskabet et overblik over korpsets drift og finansielle status i det forgangne år.
02. maj 2024
Af: Redaktionen
Det Danske Spejderkorps præsenterer et årsregnskab for 2023, der viser en sund og stabil økonomi. Med fokus på indtægter, udgifter og strategiske mål giver regnskabet et overblik over korpsets drift og finansielle status i det forgangne år.

Det Danske Spejderkorps har netop aflagt årsregnskab for 2023. I forbindelse med det aflagte regnskab udtaler spejdercheferne, Mathias Faaborg og Kristine Clemmensen-Rotne:

"Vi er tilfredse med det opnåede resultat, der afspejler den dedikation og indsats, vores frivillige og ansatte bidrager med hver dag. Dem skylder vi en stor tak. Med et solidt økonomisk fundament ser vi frem til at fortsætte vores arbejde med udvikle endnu flere børn og unge til selvstændige mennesker gennem friluftsliv, udfordringer og fællesskab.”

2023 var et år, hvor Det Danske Spejderkorps som resten af samfundet stod over for en række udfordringer: Usikre prisdannelser påvirkede økonomistyringen af aktiviteter og ejendomme, og trivselsudfordringer og efterveerne af coronapandemien gjorde det vanskeligt at få spejdere med på lejr. 

På trods af disse udfordringer formåede korpset at realisere et positivt regnskab med et markant overskud. 

Driftsoverskuddet før afskrivninger og finansielle poster nåede 1,6 million - langt over det budgetterede overskud på knap en halv million. Efter afskrivninger og finansielle poster landede overskuddet på 282.892 kroner, modsat det forventede underskud på 1.684.000.

Korpsets omsætning ligger på et stabilt niveau. De primære indtægtskilder omfatter kontingenter, udlodningsmidler, udlejning og aktiviteter samt midler fra offentlige puljer, fonde og private donorer. De væsentligste udgifter blev kanaliseret mod uddannelse, drift og udvikling af ejendomme, service til spejdergrupper og udvikling af materiale til spejderledere.

To primære faktorer forklarede den positive afvigelse fra budgettet: Flere udlodningsmidler end forventet og lavere lønomkostninger. 

I forhold til Det Danske Spejderkorps’ økonomiske ståsted udtaler generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade:

"De seneste år har vi haft et klart strategisk fokus på vores økonomi, og der har været lavet en stor kollektiv indsats for at få vores midler til at række længere. Som følge af en årrække med pæne overskud har korpset nu et stabilt økonomisk fundament, hvilket giver mulighed for langsigtede investeringer og strategiske beslutninger, der skal være med til at udvikle Det Danske Spejderkorps over de kommende år.”

Det Danske Spejderkorps' årsregnskab for 2023 bekræfter således organisationens robusthed.

Internt korpsregnskab 2023

Hent Send på mail

Korpsregnskab 2023

Hent Send på mail

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her