Daniel Lilja Frykman

31 år, ph.d.-studerende
Hvad motiverer dig til at stille op til korpsledelsen?
Jeg synes at Det Danske Spejderkorps er en fremragende organisation, og jeg vil gerne være med til at gøre den endnu bedre. Jeg tror at Det Danske Spejderkorps’ forankring hos de frivillige ude i grupperne, divisionerne, centrene, kurserne, spejderløbene og spejderefterskolerne giver os i Det Danske Spejderkorps unikke forudsætninger for at lave godt spejderarbejde samt sætte vores aftryk på verden omkring os. Jeg motiveres af at kunne bidrage til den fælles retning, og jeg ønsker at være med i maskinrummet, hvor beslutninger træffes og visioner omsættes til virkelighed.
Hvilke erfaringer og perspektiver bringer du med ind i Korpsledelsens arbejde?
Jeg bidrager med otte års erfaring som centerleder og forperson på Thurøbund Spejdercenter, hvor vi har arbejdet målrettet på at facilitere det gode spejderarbejde for vores ledelsesgruppe, vores frivillige og de mange spejdergrupper, der hvert år besøger spejdercenteret. Det har været en kontinuert øvelse i at udarbejde og forfine en udviklingsstrategi og holde fokus på at omsætte den til virkelighed.
Derudover arbejder at omsætte strategi til konkrete forandringer i den virkelige verden. Hvilket store dele af min forskning som ph.d.-studerende ligeledes omhandler.
Spejder-CV:
2024- : Forperson for Bæredygtighedstorvet på Spejdernes Lejr
2024- : Plus Peiko team
2010-2022: Frivillig, centerleder og forperson på Thurøbund Spejdercenter
2018- : Klanspejder i Niels Ebbesen Gruppe
2012-2015: Plan eXplorado team
2002-2012: Krage Sø – Gruppespejder og spejderleder