Annoncering af kurset

KURSUSTILMELDING OG -ANNONCERING
Når du har besluttet at lave et kursus, har fået kurset godkendt af den kursusansvarlige i din del af ledelsesinspirationsnetværket (for Ungdomskurserne er det projektet UK, der tildeler kursus) og budgettet er på plads og godkendt, er det tid til at få lagt tilmelding til kurset op på Medlemsservice og lagt din kursusannonce op i kalenderen på dds.dk.
Kursusadministrationen på Korpskontoret sørger for oprettelse af tilmelding og annoncering på dds.dk.
- Du skal blot udfylde denne formular (senest d. 13. april, hvis dit kursus afholdes i løbet af efteråret 2020)
SÅDAN LAVER DU EN GOD KURSUSANNONCE
En flot kursusannonce gør det nemmere at lokke spejderne med på dit kursus. Vi har lavet en guide til dig, så du kan se, hvordan du bedst griber opgaven an. Guiden lister også hvilke krav til mål og lignende, der skal overholdes:
- Vejledning til kursusannoncen (Version 2016)
- Indholdet i annoncen (Guide fra 2010 med gode pointer til at optimere, hvad der skal stå i annoncen)
MEDIER
Som udgangspunkt findes der fire steder, hvor alle kurser annonceres:
- De trykte medier (Spejdersnus, Track og Wide)
- Kursuskalenderen på dds.dk
- Korpsets nyhedsbrev
I de tilfælde, hvor det giver mening, vil man også kunne arbejde med mere segmenterede nyhedsbreve med kursustilbud til fx grenledere.
Instagram bruges også af nogle kursusteams med succes, der på den måde selv er med til at booste deltagerantallet på deres kursus.
For at få annonceret dit kursus gennem korpsets medier skal du udfylde denne formular. Ud fra den info du indsender, opretter kursusadministrationen tilmeldingen til dit kursus i Medlemsservice og kommunikationsteamet tager herefter over og sørger for, at dit kursus bliver annonceret på de relevante medier.
Er du i tvivl om, hvordan du ansøger om at afholde et kursus, kan du læse mere her.
MEDLEMSSERVICE
Kursustilmeldinger oprettes i Medlemsservice. Når din tilmelding er oprettet, bliver du og dit team tilknyttet kurset. Som kursusleder kan du efterfølgende selv redigere i nogle af informationerne vedr. kurset. Ved større ændringsønsker, send da en mail til kursus@korpskontoret.dk, så vi sikrer at ændringerne også bliver rettet på de andre medier, hvor kurset er annonceret.
Du er også altid velkommen til at kontakt kursusadministrationen, hvis du har brug for hjælp til din tilmelding.
Tværkorpslig annoncering
Det er muligt at få annonceret sit kursus hos de andre Spejderkorps, ligesom de kan annoncere deres kurser hos os. Kontakt kursus@korpskontoret.dk, hvis du gerne vil annoncere dit kursus hos de andre korps, da den gensidige annoncering koordineres centralt.
Anden annoncering
Ud over de tre faste annonceringsformer, er det frit for kursusteamet, hvordan de ellers ønsker at annoncere for deres kursus. Det kunne eksempelvis være udsendelse af mails til tidligere kursister, flyers eller annonce på sociale medier (eksempelvis Facebook). Husk hele tiden at overveje de signaler, som jeres PR udsender, så den ikke får det modsatte resultat. Al anden annoncering skal være inden for rimelighedens grænser. Tænk på, hvor teamets egne grænser går. Hvor meget annoncering ønsker du selv at modtage fra et enkelt kursus? Og hvor mange mails mener du, at det er rimeligt, at en gruppeleder modtager fra forskellige teams, der vil gøre opmærksom på netop deres kursus?