Webinar - Erfaringsudveksling for tropsledere 2025

Vær med til at sætte dagsordenen på dette webinar, hvor vi deler tips og tricks og sparrer om arbejdet som tropsleder!
Vi kan komme omkring; aktiviteter til tropsmøder, tips til planlægning af tropsmøder, kommunikation med spejdere og forældre, hvordan man motiverer spejderne til deltagelse i ture og løb - eller du kan stille spørgsmål til, hvad der udfordrer eller interesserer dig i dit lederarbejde.
Du har måske:
- Et tip til den fedeste aktivitet?
- Udviklet det sejeste materiale om førstehjælp?
- Det svedigste årshjul?
- En genial metode til at understøtte spejderne i at planlægge deres patruljemøder?
- ...eller noget helt andet?
Når du tilmelder dig, har du mulighed for at indsende dine ønsker til dagsordenen 😊
Kom og del dine guldkorn med andre tropsledere på tværs af landet!
Link til webinaret udsendes dagen før pr. mail til alle tilmeldte.
OBS: Webinaret bliver optaget med henblik på at dele materialet internt efter.