Vilde Rødder - København
Hos Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og Det Danske Spejderkorps ved vi af erfaring, at den bedste måde at engagere de 6-12-årige i naturen er ved at gå ud i den – og gøre noget.
Derfor har vi udviklet 5 spændende forløb á 1 time, hvor spejderne udvælger et område, f.eks. et krathjørne, hvor de over en periode arbejder på at forbedre levevilkårene for vilde arter, fx ved at:
- Lave kvasbunker og jordvolde
- Skabe vandhuller
- Dyrke blomster og lade græsset gro
Samtalen om de forskellige arters behov glider sammen med de praktiske aktiviteter og styrker børnenes forståelse af naturens processer.
Resultat: Flere vilde kvadratmeter og flere Vilde Rødder!
Når du tager på kursus med Vilde Rødder får du et grundigt kursus både i undervisningsforløbenes konkrete indhold og i, hvordan du fanger og fastholder børnenes interesse.
Som deltager får du et spændende kursus, som:
- Gør dig klogere på vild natur
- Lærer dig at formidle til børn
- Giver dig et godt netværk til de andre frivillige
På kurset får du udleveret undervisningsmateriale, frøposer og diplomer til børnene. Efter de afsluttede forløb får du et flot kursusbevis. Vi anbefaler at du deltager i et fysisk kursus, men har du ikke mulighed for dette, kan du også tilgå undervisningen digitalt.
Alle kurser foregår om aftenen, og kræver en tilmelding.
Det er nødvendigt, at du opretter en profil for at tilmelde dig.