Vækstaften i Steen Blicher, Vestjydske, Lyng og Klit Division
Kære spejderledere og bestyrelsesmedlemmer i Steen Blicher, Vestjydske, Lyng og Klit Division,
I samarbejde med jeres divisioner vil vi gerne invitere jer til en vækstaften – en inspirerende aften fyldt med workshops, netværk og konkrete værktøjer, der styrker jeres arbejde med velkomst og fastholdelse af spejdere og ledere i jeres grupper.
Vækstaftenen er for alle i jeres divisioner – uanset om du er gruppeleder med strategisk ansvar, minileder med passion for sjove aktiviteter eller bestyrelsesmedlem, der vil understøtte gruppens udvikling.
Aftenen er også for jer, der tidligere har deltaget i et lignende arrangement og nu ønsker at bygge videre, få fornyet inspiration eller arbejde mere i dybden med jeres udviklingsindsatser.
For spejderlivet er noget helt særligt. Det er fællesskab, eventyr, udvikling og stærke værdier og vores mål er klar: Flere spejdere med i fællesskabet.
I løbet af aftenen vil vi arbejde med spørgsmål som.
- Hvordan skaber vi en stærkere spejdergruppe?
- Hvordan sikrer vi, at nye ledere bliver en del af fællesskabet?
- Hvordan fastholder vi spejdergejsten år efter år?
- Hvordan får vi flere børn til at blive spejdere?
Vi inviterer til en aften, hvor vi kan samarbejde og sparre på tværs af grupper om fastholdelse, rekruttering og attraktivt spejderarbejde – og hvor både nye deltagere og jer, der ønsker at bygge videre på tidligere processer, får konkrete værktøjer og idéer, I kan bruge hjemme i gruppen.
Program for aftenen:
- Velkomst og let aftensmad
- Vækststrategi og bæredygtig gruppeudvikling
- Arbejde med forskellige workshops:
- Rekruttering -strategi og -plan – Hvordan gør vi det nemmere og sjovere?
- Frivillige 2026 - Hvem er de, og hvordan får vi fat i dem?
- Frivillighedshjulet - Hvilke ressourcer har vi i gruppen, og hvem mangler vi?
- Fælles opsamling og afslutning
Vi glæder os til at bruge en aften sammen med jer, hvor vi skal samarbejde og sparre på kryds og tværs, få indblik i hvad der fylder i jeres division og møde så mange af jer som muligt.
Kommer du fra en anden division end de ovennævnte, er du også meget velkommen til at deltage.
Med spejderhilsner Ditte Foss Fjord
Udviklingskonsulent, Det Danske Spejderkorps - på vegne af hele Team Vækst