Tidsrøverløbet
Dette er ikke bare et løb. Det er en kamp mod tiden – og uret tikker nådesløst.
I starter med en pulje af tid…men kun de skarpeste, hurtigste og mest snedige formår at holde fast i den.
For der er nogen derude. Tidsrøvere.
De venter på jer. Jager jer. Og de tager, hvad de kan få fingrene i.
Spørgsmålet er bare:
Kommer jeres patrulje i mål med tiden på jeres side – eller løber den fra jer?
Hvordan foregår løbet?
- Alle har en mængde tid fra start og de skal gerne have så meget som muligt tid med hjem.
- Der er tidsrøvere på stierne, der kan stjæle patruljernes tid eller hvor patruljerne kan vinde ekstra tid.
- Patruljerne planlægger selv deres rute og deres tid.
- Der er fast frokost pause så alle har ro på til at få mad.
- Dette er uden lederdeltagelse på løbet.