10. maj - Spejderdag 2026
Som del af den nationale Spejderdagkampagne afholder vi for anden gang Spejderdag. Det er en national åbent hus-dag for Det Danske Spejderkorps’ spejdergrupper i hele landet.
På Spejderdag inviterer spejdergrupper i hele landet nysgerrige børn og forældre til spejder. De børn, der allerede er spejdere i gruppen kan invitere deres klassekammerater med. Lederne kan gøre det samme: måske en kollega eller en gammel ven er interesseret i at høre mere om spejderlivet.
Grupperne kan invitere til et stjerneløb omkring spejderhytten, et hule-byggeprojekt eller fællesspisning om bålet.
Spejdergrupper kan læse mere om den samlede kampagne her.
Er du nysgerrig på at deltage i Spejderdag, kan du finde en spejdergruppe nær dig og din familie her spejderdag.dk