PLan-start - PLan Planum

Til de ærede spejdere,
På grund af omstændigheder af yderst følsom karakter, og med tillid til jeres gåpåmod, kvikke hoveder og evne til at holde på en hemmelighed, indkaldes I hermed til en særlig og tophemmelig mission.
En betydningsfuld genstand af yderst høj værdi, er blevet stjålet, og en efterforskning er igangsat. Sagen er kompleks, sporene er få, men vigtigheden kan ikke undervurderes. To af vores magiske verdens mest erfarne detektiver, er allerede blevet tilkaldt – men selv de har erkendt, at de ikke kan løse mysteriet alene. De vil få brug for flere hænder og friske ben, så de kan få dækket et større område.
Derfor vil I blive optaget på vor fineste skole. Her vil I, udover at blive undervist i diverse magiske færdigheder, blive udfordret på jeres samarbejdsevner, samt udvikle jer og jeres patruljefærdigheder. Optagelsen på skolen vil fungere som et dække, så I frit kan færdes i den magiske verden, og assistere detektiverne.
Jeg regner stærkt med at se jer til domsafsigelse sidst på ugen, da I selvfølgelig vil have fundet én hovedmistænkt på dette tidspunkt.
Med tro og håb,
Højesteretsdommeren
På vegne af Den Magiske Verden og dens befolkning
OBS: Kurset starter på Frederiksværk St.