PLan 1 - PLan Planum
Kære Spejdere
Vi har hørt at der i den lov I lever efter, står at man skal være en god kammerat.
Det er en egenskab, vi har et frygteligt stort behov for, her hos TVP. Vi er nemlig i en økonomisk og strategisk krise for tiden. Vores to direktører, Karl S. Mart og Kunstina O. Pera er uenige om hvilken strategi, der skal bære os ud af krisen, og vi er bange for at konflikten vokser.
Karl S. Mart vil fange ungdommen ved at lave en TikTak-profil for TVP og satser på billige produktioner med en folkelig profil.
Kunstina O. Peras taktik er derimod at bevare det kunstneriske strejf. TVP skal opretholde den journalistiske integritet, og skal lave public-service indhold til både hjerne og hjerte med den nye kanal TVP-Kultur.
Det er her, at I kommer ind i billedet. I skal ankomme under påskud af at være uafhængige kvalitetskonsulenter, men i virkeligheden vil jeres opgave være at bevare den gode stemning på vores skønne tv-station og forhåbentlig i sidste ende hjælpe vores to direktører til enighed.
I vil med sikkerhed blive ført igennem en kavalkade af programmer. Alt fra Alene i Dan-marken, Jaget Milt, Den Store Løg-dyst og måske endda Tjubang Sover.
Dbh
Henning Rust
HR-chef ved TVP
OBS: Kurset starter på Tisvildeleje St. og slutter på Frederiksværk St.