Informationsmøde om gruppetilmelding Spejdernes Lejr 2026
Spejdernes Lejr gruppetilmelding er åben, og nu har I mulighed for at få svar på jeres spørgsmål samt få vist hvordan I tilmelder jeres spejdergruppe. Webinaret er relevant for jeres gruppes medlemsansvarlige i Medlemsservice, så de får god støtte til tilmeldingen.
Læs mere om gruppetilmelding til Spejdernes Lejr 2026 her
Hvad er Spejdernes Lejr?
Spejdernes Lejr er Nordens største spejderlejr med over 30.000 deltagere fra ind- og udland. Fra den 18. til 26. juli 2026 slår vi lejr i Hedeland Naturpark (lidt udenfor København) til ni uforglemmelige dage med masser af lejrstemning, udfordringer og fællesskab på tværs af grænser, alder og spejderkorps.
OBS: Webinaret bliver ikke optaget.