Basiskursus for nye ledere - Vestsjælland - efterår 2026
Du bliver inspireret til at skabe trygge, meningsfulde og sjove spejderoplevelser sammen med dine medledere.
På kurset dykker vi ned i tankerne bag spejderarbejdet. Undervejs bruger vi simple aktiviteter og færdigheder til at understøtte forståelsen og skabe variation i dagen – kurset er derfor ikke et færdighedskursus.
________________________________________
Vi arbejder med 4 emner på Basiskurset:
- Hvad er spejder?
Du får en introduktion til Det Danske Spejderkorps som bevægelse og organisation samt til spejderidéen og spejdermetoden – og hvordan de kommer til udtryk i praksis.
- Rollen som spejderleder
Vi sætter fokus på dit ansvar som leder for børn og unge, på ledelse i hverdagen og på, hvor du kan finde støtte, når lederopgaven bliver udfordrende.
- Friluftsliv
Vi undersøger hvordan naturen danner rammen om spejderarbejdet, og hvordan friluftsliv kan bruges aktivt og meningsfuldt i aktiviteter med børn og unge.
- Spejdermødet
Du får indsigt i, hvordan spejdermøder og aktiviteter kan tilrettelægges, så de skaber engagement, fællesskab og gode oplevelser.
________________________________________
Alt i alt giver Basiskurset dig en tydelig forståelse af spejderarbejdets værdier og rammer – og hvordan du som en del af et lederfællesskab er med til at skabe trygge miljøer og udviklende oplevelser for spejderne.
Hvis du allerede nu vil have en smagsprøve på, hvad vi kommer omkring på kurset, kan du se denne filmserie om "Rollen som spejderleder".
Kurset afholdes af:
Christel Elkjær, Umaya El-Wali og Jesper Kjærsgaard
Vi glæder os til at se dig!
Pris: 500 kr.
Vær opmærksom på at mange grupper dækker betalingen for kursisterne.