Vandfilter
Før I går i gang med selve aktiviteten, så tag en snak med spejderne om adgang til rent drikkevand, og hvor heldige vi er i Danmark fordi, vi har fri og god adgang til rent drikkevand. At prøve at lave sit eget vandfilter, hvor man renser vand med sten, grus, sand og kul, giver anledning til en god snak omkring, hvordan vandrensning foregår, hvad vi selv kan gøre for at sikre, at vi ikke får et overforbrug af vand og hvorfor det er vigtigt at sikre, at alle har fri adgang til rent drikkevand.
Denne aktivitet er udarbejdet til Tænkedagen i 2014.
Husk at gøre dem opmærksomme på, at kun ved at koge vandet, kan man også fjerne bakterier.
- Start med at orientere jer om billedet.
- Start nu med at gøre plastikposen klar. I bunden, skal der være plads til, at vandet kan løbe/dryppe ud. Klip eventuelt bunden op og bind sammen som på billedet.
Toppen skal være åben, og der skal sættes noget reb eller lignende fast, så filteret kan komme op og hænge. - Fyld først kullet i posen, derefter sand og fortsæt så opad med grovere og grovere grus og sten, til posen er næsten fyldt. Den skal stadig kunne holde til vægten af sig selv og vandet. Fyld derefter noget urent vand i posen, og så er den klar!
Vær opmærksom på, at det skal tage noget tid for vandet at løbe igennem, ellers bliver det ikke renset. Lagene af kulstøv, sand, grus og sten skal derfor være store nok til, at kunne filtrere vandet. - Slut af med at nyde jeres rene drikkevand (hvis det er forsvarligt!) og tag en snak om drikkevand og vand som en ressource.
Snak med spejderne om mængden af drikkevand i verden, og hvad der sker, hvis vores høje forbrug af vand fortsætter.
Hvordan kan man ellers filtrere og rense vand?
En plastikpose
Vand (gerne lidt beskidt eller iblandet frugtfarve)
Sten af forskellig størrelse
Sand
Kulstøv
Spand til opsamling af vand
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?
Hvorfor er det vigtigt at spare på vandet?