Snegle: Hvordan spiser sneglen?
Aktiviteten er en del af Krible Krable mærket, som hører ind under familiespejdmærkerne. Spejderne får viden om og oplevelse af sneglen.
Vejledning
Spørg spejderne om de ved, hvordan snegle spiser? Ved de hvor sneglens mund sidder?
Del spejderne ind i hold af 3-4 spejdere. Hvert hold får en glasplade og lidt banan. Nu skal hvert hold finde en snegl – jagten går ind.
Når sneglen er fundet, lægges et stykke mast banan på en glasplade og sneglen placeres midt i bananmosen.
Bed spejderne kigge nedenunder – så kan de se, hvordan sneglen spiser!
Reflektionsspørgsmål
Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
Hvad har du lært af denne aktivitet?