Gå til hovedindhold
Hjem

Main navigation

    • Mærker
    • Aktivitetsdatabasen
    • Inspiration til aktiviteter
    • Friluftsliv
    • Afsted på tur
    • Grej
    • Bålmad
    • Samvær og tryghed
    • Gruppeleder
    • Grenleder
    • Ny leder
    • Bestyrelse
    • Søspejd
    • Divisionen
    • Kurser til ledere
    • Ungdomskurser
    • Onlinekurser
    • Kursusteams
    • Økonomi
    • Hjælp til Gruppeweb
    • Hjælp til Medlemsservice
    • Hjælp til kommunikation
    • Forsikring
    • Blanketter
    • Persondata i Det Danske Spejderkorps
    • Om DDS
    • Oversigt over grupper og divisioner
    • Kontakt organisationen
    • Korpsets vedtægter
    • Korpsets regnskaber og referater
    • Udviklingsplan og strategier
    • Job i DDS
  • Track
  • Kalender
  • Støt DDS
  • Kontakt
  • Presse
  • Job i DDS
  • Bliv spejder
  • Bliv leder
  • Medlemsservice
  • Persondata i DDS
  • Magasiner
  • Spejder Sport
Aktiviteter

Smuglerløb

Foto Nikolaj Brunnich
Spejderne skal samarbejde om at snige sig igennem mørket og smugle ting forbi lederne, så de i fællesskab i patruljen kan få tjent mest muligt. Løbet foregår inden for en fantasiramme, som gør det spændende og kreativt for spejderne.
Vejledning

Fantasiramme 

Vi er tilbage i 1930’erne. Tiderne er hårde, pengene er få og der må tages hårde beslutninger. For at få flere penge i statskassen er der blevet lagt en kæmpe afgift på sukker og slik, men noget er ikke som det skulle være. 

En flok korrupte toldere udnytter dette kaos til at importere slik billigt, men sælger det kun til de rigeste af deres venner. For at alle kan nyde godt af slikket og blive behandlet ens, må spejderne nu smugle sig over grænserne for at anskaffe sig slik nok til alle og indsamle beviser for denne forfærdelige kriminalitet.   

Spejderne skal nu smugle sig over den tyske grænse for at købe slik til spejdergruppen, men undgå at blive fanget af korrupte toldere, der vil gemme slikket til dem selv eller sælge det videre. 

(Dette er blot et eksempel på en fantasiramme, men det er oplagt at lave sin egen så det for eksempel passer ind i gruppeweekendens tema.) 

Smuglerløbet går altså ud på, at spejderne i patruljer eller mindre hold, skal smugle forskellige genstande forbi toldere, hvorved de får optjent penge. 

Når tiden er gået, samles alle og det hold, der har tjent flest penge vinder. 

Opsætning 

To start-poster etableres i hver ende af et afgrænset område. Halvdelen af smuglerne starter ved det ene punkt og den anden halvdel ved det andet. 

Ved løbets begyndelse får smuglerne udbetalt 200 spir.  

Fløjt eller råb for at markere start og slut på legen.  

Se illustration af banen her. 

Roller  

Toldere:  
Lederne skal agere toldere. Tolderne står i midten af banen og skal holde øje med smuglerne (spejderne) og stoppe dem, hvis de forsøger at krydse grænsen. Hvis de opdager en smugler, skal hele patruljen komme hen til eftersøgning af smuglergods. 

Visitationen tilpasses aldersgruppen; tropsspejder kan f.eks bedre end en minispejder tåle at stå i bare tæer i skoven en januar nat (hvis sko og strømper gennemsøges!). 

Finder tolderne gods, bliver smuglernes slik taget. Finder toldene ingenting, må smuglerne gå frit videre. 

Toldere må ikke tage spir. 

Smuglere:  
Spejderne agerer smuglere. For smuglerne gælder det om at slippe forbi tolderne, der er placeret midt på banen. 

Hvis de bliver fanget, må tolderne gennemsøge smuglerne, så gem smuglergenstande godt. 

Man behøver ikke købe smuglergods for alle penge hver gang, det bestemmer smuglerne selv. 

Husk, at holdet skal følges ad hele tiden og holde sig inde for det afgrænsede område. 

Dealer:  
Ledere skal også agere dealere – men det skal naturligvis ikke være de samme, som dem, der agerer toldere. Dealerne er placeret på de to poster i hver ende, af jeres afgrænsede område, og fungerer både som købs- og salgssted.  

Smuglerne køber en mængde smuglergods af dealeren i den ene ende, fragter det hen til den dealer i den anden ende, hvor de sælger og køber nye varer, og sådan fortsætter løbet. For at det skal kunne betale sig for smuglerne at smugle, får de dobbelt så mange spir for at sælge slik, som de betaler for samme mængde slik. Se prisforslag nedenfor.  

Prisforslag - køb/sælg: 
Tyggegummi - 50/100 spir 
Chokoladebarer - 100/200 spir
 
Vingummier - 400/800 spir  

Sådan slutter spillet   
Lad legen fortsætte 1-2 timer. Smuglerne skal ikke kende sluttidspunktet, da det giver mere spænding.  

Legen fløjtes af, og al handel med dealer skal ophøre.  

Pengene indsamles, og tælles op. Smuglerholdet med flest spir har vundet.  

Forberedelse: 
Inden smuglerløbet skal smuglergodset forberedes; de forskellige typer slik laves og pyntes og spejderpenge (spir) bliver printet og klippet ud. 

Mængden af smuglergods afhænger af, hvor mange der leger med. Regn med ca. 1,5 tyggegummi, 2 chokoladebarer og 1 vingummipose pr. spejder. Det afhænger dog af spejdernes evner til at gemme ting, så hav rigeligt! Det samme kan siges om spir. 

Husk at det arbejde I lægger i det første gang, gør det nemt at tage det frem en anden gang. 

Materialer
  • Legepenge (eller matadorpenge)
  • Tyggegummi (guldsprayede små sten eller sølvpapirsklumper á ca 3-5cm)
  • Chokoladebarer (træklodser ca. 2cm x 4cm x 8cm)
  • Vingummier (3-6 små perler i små lukkede poser)
  • Evt. Afspærringsbånd ell. lign. Til afgrænsning af område 
Reflektionsspørgsmål

Hvilken af spejdermetoderne er mest i spil i denne aktivitet?

Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?

Alle spejdere er forskellige. Tal om hvad I hver især er gode til og tænk over om I udnyttede denne viden under aktiviteten

Hvad kunne man gøre for at det blev en endnu bedre aktivitet?

Information

Type
Leg
Mørke
Samarbejdsøvelser
Målgruppe
Mikro
Mini
Junior
Trop
Senior
Varighed
60-90 minutter

Følg med på Facebook

Følg Spejder på Facebook Følg DDS på Facebook

Kontakt

Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

info@dds.dk

Footer

  • Hurtige genveje
    • Kalender
    • Magasiner
    • Job i DDS
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Nyhedsbreve

Følg os her