Skovens urter
Spejderne lærer om skovens planter, og hvilke der kan spises. Aktiviteten er en del af Høstmærket under Familiespejdmærkerne.
Vejledning
Spørg spejderne, om de kender nogle planter fra skoven, som man kan spise?
Del evt. i mindre hold, og giv hver spejder/hold en oversigt med 4-6 spiselige planter, som findes i jeres område. Det kunne fx være nye bøgeblade, skvalderkål, skovsyre, mælkebøtteblade, og mælkebøtteblomst.
Gå en tur, hvor planterne findes og smages på. I kan også tage de fundne urter med hjem, og lave lækker mad med dem.
Reflektionsspørgsmål
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvad har du lært af denne aktivitet?