Lav verdens bedste papirfly
Vejledning
Der er mange måder at lave papirfly på og de forskellige typer har forskellige evner, der gør dem gode til hver deres. Men hvorfor er det ene fly mere stabilt end et andet? Hvorfor flyver et længere end et andet? Hvad for et fly er det bedste? Alt dette og meget mere kan I finde ud af sammen, ved at lave forskellige og dyste i forskellige kategorier.
Folde vejledning
- Tag et A4-papir, læg det lodret foran dig og fold de øverste hjørner, så de mødes på midten.
- Fold papirflyet over på midten, så hjørnerne ligger inde i flyet.
- Fold papirflyets to øverste kanter ned til bunden, så de bliver til vinger.
- Du har nu et færdigt papirfly!
Sammenlign jeres papirfly
- Hvilket fly kan flyve længst?
- Hvem kan folde et papirfly hurtigst?
- Eller hvem kan lave det mindste papirfly?
Når I synes, at I er blevet gode til det, og bare har helt vildt meget styr på at folde papirfly, kan I jo prøve at lære, hvordan man laver andre typer papirfly. Det kan i bl.a. gøre ved at følge vejledninger fra denne artikel: “5 papirfly til tricks”.
Materialer
En god stak A4 papir, evt. fra rest eller genbrug.