Knobstafet
Spejderne inddeles i deres patruljer eller i hold á 4 - 7 spejdere.
En bane sættes op med en startlinje og en postlinje, hvor spejderne skal lave et udvalgt knob.
Banen behøver ikke være lang, bare der er god plads til at løbe. Banen kan laves af grene, to stole eller sisal.
Spejderne skal stå bag startlinjen og må ikke passere denne, før det er deres tur til at løbe.
Ved postlinjen skal der stå en leder, til at godkende knob, og ligge et knobtorv til hver patrulje og ligge et billede eller lign. af det knob, som spejderne skal lave. Dette kan udelades, hvis spejderne ved, hvilket knob de skal lave på forhånd.
Spejderne stiller nu op klar til en klassisk stafet, der foregår ved at spejderne én ad gangen løber frem til posten og med patruljens knobtorv laver det udvalgte knob, der skal godkendes af en leder, før de løber tilbage, hvorefter den næste spejder skal løbe. Skiftet mellem de to spejdere kan evt. markeres med en highfive.
Stafetten er færdig, når den sidste spejder har givet sin highfive.
Når man ikke løber, skal man heppe på sin holdkammerat.
Tilpasning
Legen kan gøres sværere ved at lade spejderne binde knobene med lukkede øjne eller bag på ryggen.
- Et knobreb pr. patrulje
1-2 personer til at tjekke knobene
Evt. Færdigbundet knob ved hver post (Alternativt, printede billeder af knobene)
- Evt. kridt, sisal, stole eller grene til at markere banen